Yves Saint Laurent – Hamrende haute couture

Filmen handler om den homoseksuelle Yves Saint Laurents liv. Historien bliver fortalt af hans livsledsager Pierre Bergé, som ikke blot har været hans elsker, men også hans solide støttepille i alt, forretning såvel som kærlighed.

Historien starter med en ung Yves, som bliver ansat hos Dior, hvor han hurtigt stiger til tops, men lige så hurtigt bliver kastet bort, som sidste års kollektion, på grund af en depression. Herefter starter han så sit eget modehus, og resten er historie.

Filmen er et fint syet stykke håndarbejde, og kan beskrives som Yves Saint Laurents første kollektion i eget navn, selv bliver det i filmen; på mange måder flot, men lidt kedelig.

Der tages stoffer en masse, og der er også masser af mandeflirteri, men det virker på ingen måde så grænseoverskridende, som man kunne tro, at det var meningen. Det hele er så stilistisk og æstetisk trimmet, at der ikke gives plads til at chokere. Måske er det på grund af den sædvanlige generalisering af modebranchen, at man ikke overraskes af disse menneskers frie syn på sex og stoffer. Faktum er dog, at filmen er kedelig.

Jeg er ikke bekendt med Yves Saint Laurents liv, så jeg kan ikke fortælle om filmen er tro overfor hans virkelige liv, men jeg fornemmer ikke, dette har været et unikt blik ind i hans liv, og i hvordan modenverden fungerer. Hverken kærlighedshistorien mellem Yves og Pierre eller mellem Yves og hans kjoler, er særlig spændende at følge. Det er bare montager og spring i tiden, der ikke giver en tid til rigtigt at involvere sig i det, der sker.

Pierry Niney, som spiller Yves Saint Laurent, klarer sig ganske godt som en lettere introvert arbejdsnarkoman, men når det kommer til at spille en homoseksuel mand, minder han mest af alt om en kejtet teenagepige, som ubehersket, uerfarent og manisk kaster sig over sin udkårne. Om Yves var sådan i virkeligheden, skal jeg selvfølgelig ikke gøre mig klog på, i så fald gør Pierre Niney det fantastisk godt.

Guillaume Gallienne, som spiller Pierre Bergé, har en mere nedtonet og langt mere troværdig aura over sit skuespil. Hans præstation er kontrolleret og styret, hvilket klæder hans karakter, men det klæder ikke filmen at være det, det bliver for trivielt.

Selvom der er masser af coke, nøgne kroppe, maskuline kys og raserianfald så er historien ikke lige så ophidsende, som den kunne have været med de ingredienser. Men hvis du kan lide gamle kollektioner, det jeg kender som outlet, så vil du få rig mulighed for at se en masse af Yves Saint Laurents gamle kreationer. Hvilket måske kan være sjovt, hvis du selv har haft en af dem.

3stars

 

Smid en kommentar