X-Men Day of Future Past har rundet en milliard

I fredags havde endnu en superhelte film så premiere, nemlig Bryan Singers X-men: Days of Future Past, og den er kommet aldeles fremragende fra start. I USA har filmen indspillet lidt over 90 millioner og har givetvis rundet 100 millioner dollars, når hele weekendens tal bliver gjort op. På det internationale marked er det gået endnu bedre, her er det nemlig blevet til 171 millioner dollars, hvilket bringer totalen op på 261 millioner, tæt på halvanden milliard danske kroner.

Med et budget på 200 millioner dollars er filmen endnu ikke en overskudsforretning, men med den fart filmen har på, er det naturligvis kun et spørgsmål om tid, inden filmen bliver endnu en økonomisk succes for 20th Century Fox & co.

2 comments

Smid en kommentar