Winter’s Bone – Stærk og dyster

Jennifer Lawrence spiller den 17-årige Ree, der har fået pålagt sig en umennekelig byrde at skulle passe på hendes to små søskne og hendes syge mor, alt imens familiens fader Jessup er forsvundet. Samtidig bor de i hvad der bedst kan betegnes som udkants USA, hvor indavl og fattigdom er normen.

Når slemt bliver værre
Jessup har været væk i et stykke tid da områdets sherif dukker op med en dårlig nyhed til Ree og hendes familie. Faderen har nemlig brugt familiens hus til at kautionere for hans frihed. Hvis han ikke dukker op i retten sidst på ugen, bliver familien smidt ud af deres faldefærdige hus og tragedien vil dermed være fuldendt.

Ree’s eneste mulighed er at finde faderen og forsøge at overtale ham til at melde sig til retten. En opgave der bliver mere end almindelig besværlig. Jessup der er kendt for koge crank (en form for crystal meth) er væk, og der er ikke nogen af områdets rednecks og hillbillies der er specielt interesseret i at hjælpe Ree med at finde ham. Områdets beboere minder mest af alt om det samme klientel fra John Boormans Deliverance fra 1972. Selvtægt, indavl og manglende uddannelse har sat sine tydelige spor, og med et stofmisbrug blandt de fleste er det ikke med intellekt Ree skal overtale dem om at hjælpe hende.

Filmen handler om hendes søgen, og hendes stædige forsøg på at finde ud af hvad der er sket med hendes far. At afslører mere om handlingen, vil være at afslører for meget af selve filmen.

Fantastiske Lawrence
20-årige Jennifer Lawrence der spiller rollen som Ree er formidabel som den forslående, stædige, omsorgsfulde teenage pige. Hendes opvækst og miljø har endnu ikke forpurret hendes sind, og hendes modgang i barndommen har gjort hende stædig og hun nægter derfor at give op. Lawrence har indtil nu været et stort set uskrevet kapitel, men efter denne rolle er der ikke nogen tvivl om at hendes tider som ukendt skuespiller er forbi. Rollen har allerede givet hende en Golden Globe og Screen Actors Guild Award og mon ikke også hun ligger meget lunt i svinget når der skal deles Oscar statuetter ud om halvanden måneds tid.

Dogme deluxe
Filmen er langt hen ad vejen optaget med håndholdte kameraer og der er ikke gjort voldsomt meget ud af colourgrading efterfølgende. Det gør at filmen ikke bare bliver dyster og dunkel, den bliver også yderst virkelighedstro og til tider nærmest dokumentarisk. Ligesom filmens skuespillere ender Winter’s Bone samlede udtryk med at være et stykke meget uspoleret og nærmest nøgent portræt af håbløshed. Filmen har dog også et glimt af håb, så det hele ikke bare er håbløshed og melidenhed.

Winter’s Bone er en glimrende film, den er dyster, stærk og medrivende. Desværre snegler handlingen til tider frem i et næsten dræbende langsomt tempo. Jeg argumenterer ikke for at den skulle have været hæsblæsende actionfyldt, men i enkelte sekvenser bliver spændingen og suspensen næsten trukket ud af filmen på grund af det langsomme tempo.

Alt i alt er resultatet en fremragende film, der med utrolig få og enkle virkemidler opbygger en stemning og en formidabel miljøskildring, hvis lige man skal lede meget længe.

 

Smid en kommentar