Willem Dafoe skriver sig på rollelisten til Justice League

Ben Affleck, Henry Cavill, Gal Gadot, Jason Momoa, Ezra Miller, Ray Fisher og Amber Heard har også fået roller i den kommende DC/Marvel film.

Willem Dafoe har tilsluttet sig den stjernespækkede rolleliste til den kommende superheltefilm, Justice League. Dafoe skal efter sigende spille en af ‘de gode’ karakterer, og altså ikke en skurk som vi tidligere har set ham i Spiderman (2002) hvor han spillede The Green Goblin.

I sidste måned tilsluttede J.K. Simmons sig også filmen. Simmons skal styre Bat-signalet som Commisioner Gordon, en karakter som senest blev spillet af Gary Oldman i Christopher Nolans Batman-trilogi. Dafoe og Simmons har tidligere spillet sammen i superheltefilmen Spiderman.

Der er indtil videre planlagt to Justice League film, hvori Dafoe skal medvirke i begge. Den første film rammer de danske biografer d. 16. november 2017. Derfra vil vi få Aquaman og The Flash at se i deres helt egne titelfilm i år 2018, før Zack Snyder atter sætter sig i instruktørstolen til Justice League – Part 2, som forventes at have premiere i år 2019. Der er altså masser af helteaction at se frem til de næste par år.

Chris Terrio har skrevet manuskript til den første Justice League film, mens Charles Roven, Zack Snyder og Deborah Snyder har ageret producere. Terrio udarbejdede også manuskript på Batman v Superman: Dawn of Justice som Snyder var instruktør på.

BN-CL822_justic_G_20140421184947

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

1 comment

Smid en kommentar