Warner Bros. nummer 1 i USA

Året er som bekendt ikke omme endnu, men end ikke Madagascar 2, som det ud til at blive en kæmpe succes er nok til at hente Warner. Det betyder dog ikke at Warner Bros filmene er dem der tjener mest i gennemsnit. Hvis man ser nærmere på tallene kan man se at Warner har udgivet 16 film i år hvor Paramount/Dreamworks blot har udgivet 13. Og den slags er der selvfølgelig også lister for, slashfilm.com har lavet en liste over de bedste selskaber, hvis man ser på indtjening pr. film altså.

6: 20th Century Fox, har generelt haft et rigtig skidt år, 16 film er det blevet til, og i blandt dem finder man ikke en eneste Blockbuster, altså en film der har indspillet mere end 100 millioner på det amerikanske marked, den der er tættest på er What Happens in Vegas  der har indspillet 80.2 millioner skarpt forfulgt af Jumper med 80.1. Der er dog gode chancer for at Fox med den kommende Baz Luhrman film Australia  får sin første blockbuster i år. 

Gennemsnit: 36.9 millioner dollars

5: Universal har heller ikke haft deres bedste år i deres historie, 17 film er det blevet til hvilket giver dem et gennemsnit noget højere end Fox

Gennemsnit: 59.3 millioner dollars

4: Sony Pictures har 16 film ude i år, men Quantum of Solace der endnu ikke har haft premiere i USA, er ikke med på listen og kommer helt sikkert til at rykke, ligeledes er der store forventninger til den kommende Will Smith film Seven Pounds, Will Smith har de seneste mange år næsten været en garanti for en Blockbuster, og ingen tvivl om at James Bond filmen også bliver det, så estimatet lyder på over 70 millioner dollars pr. film, men som det ser ud til nu er det lidt lavere.

Gennemsnit: 63.9 millioner dollars

3: Disney, Disney er blot ude med 9 film i år, og har indtil et gennemsnit på ca. 82.5 millioner pr. film, og det tal er nærmest udelukkende så lavt pga. af to film der har slået fejl. Kevin Costners Swing Vote og Spike Lees The Miracle of St. Anna,  disse to har blot indspillet henholdsvis 16.2 millioner og ca. 8 millioner, og hiver altså gennemsnittet voldsomt ned. Det forventes at den kommende Disney film Bolt kommer til at indspille i omegnen af 150 millioner ikke mindst fordi den udkommer til Thanksgiving, hvis dette estimat holder forhøjes gennemsnittet lidt

Gennemsnit: 82.5 millioner dollars (ca. 90, hvis Bolt klarer 150 millioner)

2: Warner Bros, selvom Warner Bros er at finde på førstepladsen over fleste indspillet dollars i alt, må de nøjes med en andenplads på denne liste. 5 film har de, der har passeret de magiske 100 millioner, nemlig The Dark Knight(ca. 530), Sex and the City(152,6) Get Smart(130) og Journey to the Center of the Earth(101.3). Udover sidstnævnte ligger de første et godt stykke over de 100, men det er ikke alle Warners film der har været lige så populære, især Guy Ritchies RockNRolla, har klaret sig langt under forventningerne og har i øjebliket blot indspillet 4,3 millioner, havde RockNRolla ikke været en Warner film, og var Harry Potter udkommet i år, havde de nok taget førstepladsen, men det er altså ikke tilfældet

Gennemsnit: 86,7 millioner dollars

1: Paramount/Dreamworks, det kan godt være at Paramount/Dreamworks ikke vinder titlen som mest omsættende selskab i år, men de er dem der indspiller mest pr film, og når alt kommer til alt er det jo heller ikke dårligt. Nyeste film er Madagascar 2: Escape from Africa der forventes at indspille lidt over over 210 millioner gør at gennemsnittet bliver vel over 100 millioner. Det har dog været et turbulent år hvor Steven Spielberg ikke længere er hos Dreamworks, Katzenberg og Geffen har også forladt skuden, hvilke konsekvenser det vil få ved vi først mere om næste år, men i år er der en klar vinder hvis man siger dollars per film, og det er Paramount/Dreamworks. 

Gennemsnit 117 millioner dollars (Hvis Madagascar når 210 milioner)

Tallene er baseret på estimater og stammer fra slashfilm.com

kilde: slashfilm.com

Smid en kommentar