Urmageren (Elser) – Elegant krigsbiopic

13 minutter forvandlede urmageren, Georg Elser, til manden som næsten ændrede verdenshistorien på egen hånd. Elser havde planlagt et bombeattentat mod Hitler og en gruppe højtstående nazistledere, men desværre sprang bomben ved diktatorens talerstol 13 minutter for sent. Hitler overlevede attentatet d. 8. november 1939 og Elser blev udsat for torturtunge forhør og sendt i koncentrationslejren Dachau, hvor han blev henrettet med direkte ordrer fra Hitler, få dage før krigens afslutning.

Historien
I Urmageren møder vi Elser (Christian Friedel) som på blødende knæer og med lommelygte i munden koncentreret og manisk forsøger at få sat mekanismen helt rigtig på sin hjemmelavede bombe, som han planter i en søjle bag en talerstol hvor Hitler skal holde tale. Elser fanges og sendes til forhør, hvor han forsøger at overbevise politichef Arthur Nebe (Burghart Klaussner) og Gestapo-lederen Heinrich Müller (Johann von Bülow) om at han har arbejdet alene og at de skal frikende hans kone. I en serie af flashbacks følger vi Elsers liv før og under krigen. Her bliver det tydeligt hvor Elsers inderlige had til nazisterne stammer fra, men hans eget privatliv er heller ikke helt dramafrit, idet han bliver hovedkuls forelsket i en gift kvinde fra hjembyen, Elsa (Katharina Schüttler).

Foto: Bernd Schuller
Foto: Bernd Schuller

Hirschbiegel er på hjemmebane
Filmen er instrueret af tyske Oliver Hirschbiegel som også har stået bag Der Untergang (2004) og Das Experiment (2001). Urmageren er instruktørens første tyske film siden 2005 og efter det internationale fiasko-biopic, Diana, i 2013 er det måske meget godt at Hirschbiegel er tilbagevendt til et felt for han i særdeleshed er stærk; det skal være tysk og handle om 2. verdenskrig.

Perfekt protagonist og bøvede nazister
Christian Friedel spiller den karismatiske og nærmest ubetinget perfekte version af Georg Elser, som er en multiinstrumental, pacifistisk, teknisk geni der er vellidt af lokalsamfundet, og betragtet som damernes ven og gutternes guttermand. Han adskiller sig fra de andre i landsbyen med sit 2016 rigtige hipster-hår og hans flashbacks ligner alle passende at de har fået lagt et Instagram-filter hen over sig. Vi har forstået pointen; alt var bedre før krigen og værre efter krigen. Filter på, filter af.

Foto: Bernd Schuller
Foto: Bernd Schuller

I den modsatte ende af charmeskalaen finder vi landsbyens tiltagende flok af naziststøttere som højlydt braser ind i de lokale barer og mobber stamkunderne. De synger højt steder hvor man helst skal respektere andres ro og opfører sig truende overfor alt og alle som kigger skævt til dem. Hvis Tyskland var en highschool i en ungdomsfilm ville nazisterne være ‘the jocks’; de bøvede og umodne teenagedrenge som truer skolens godhjertede svæklinge med deres store pumpede muskler.

Det kan næsten ligge på grænsen af det overdrevne og karikerede, men man finder heldigvis også sympati og mystik hos både Friedels Elser og Klaussners Nebe, som begge er mænd der gør hvad de føler er det rigtige og nødvendige at gøre for at ‘redde Tyskland’. Hirschbiegel bremser sig selv inden karakterernes overdrevne træk bliver for meget. Han stopper på grænsen til det blødsødne, melodramatiske og sentimentale – noget som han helt sikkert ikke ville have været i stand til hvis filmen havde været engelsksproget og amerikansk-produceret – og derfor bliver historien aldrig for meget.

Foto: Bernd Schuller
Foto: Bernd Schuller

Ublodige thrills
Elser bliver tortureret under sine forhør med nazisterne, men ikke som en visuel dyrkelse. Med hans smertelige skrig i baggrunden fokuseres der i stedet på en ung, kvindelig sekretær, som følelsesforstumpet sidder og læser en bog udenfor forhørslokalet. Der er intet torturporno at finde her. Ej heller finder man det helt store violinspil og tunge moralske lektioner. Det handler ikke om at gøre skue ud af krigens rædsler. Der er fra start til slut fokus på idéen om Elser som en person der er enormt ambitiøs og som blot ønsker at se en forandring i verden. Det er ham som filmen handler om og det har man tydeligvis været bevidst omkring. Ganske vidst er både han, og hans historie, blevet pyntet en del til det store lærred, men vi søler på intet tidspunkt rundt i en pøl af følelsesporno.

Foto: Bernd Schuller
Foto: Bernd Schuller

Alt i alt…
Filmen er på mange måde en kombination af et romantisk drama og en thriller ala. spion-film, hvor vi på den ene side følger en kontroversiel romance mellem en håbløs romantiker og en gift kvinde, og på den anden side spændt vidner en mands højambitiøse, hemmelige solo-mission. Selv, nærer filmen ikke de helt store ambitioner med hensyn til leg med den visuelle æstetik og spændende vinkler. Med undtagelse af en enkelt fængselsscene, hvor Elser sættes i et ensomt spotlight, er det rimelig lige ud ad landevejen; en fin og pæn biopic som spiller lidt bold op ad en ungdommelig Instagram-filtreret hipstermur i sine flashbacks og som behandler ekstrem vold på en smagfuld måde.

4stars

Urmageren har premiere i dag, d. 16. juni 2016.

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar