Under the dome sæson 2 blu-ray anmeldelse

Det er dog mildt sagt alle sammen, der er lige vellykket. For mens der er mange glimrende eksempler på både gode film som Den Grønne Mil, En Verden Udenfor og mange andre, så er der langt flere skræmmeeksempler. Når der kommer et nyt projekt, med et Stephen King label på, er det altid med en sund portion skepsis af undertegnede går ind til det.

Sådan var det også med første sæson af Under the Dome, der udkom i Danmark sidste år. Serien viste sig dog, at være et ganske fint bekendtskab. Serien handler om den lille by Chester’s Mill, der pludselig bliver indkapslet af en uigennemtrængelig kuppel, der dermed afskærer dem komplet fra omverdenen.

Det skaber naturligvis en masse spændinger i det lille samfund, hvor nogle viser deres sande ansigt i den nye situation, og hvor der både er gode og onde mennesker, blandet med en god portion mystik, præcis som det er tilfældet i stort set alle Stephen King historier. Hvad kuplen laver der, hvorfor den er der og hvad den vil, det er naturligvis ikke noget der bliver afsløret i første sæson, og på grund af solide seertal blev det derfor også til en sæson 2, og den er netop udkommet på blu-ray.

Efter første sæson sad man lidt med en fornemmelse, af at der var tale om en fin serie, men at den måske ikke helt kunne holde en sæson 2, umiddelbart er det stadig lidt den fornemmelse, undertegnede sidder med. Kvaliteten og suspensen er nedadgående i anden sæson i forhold til den første, og det er endnu sværere at forestille sig, at den tredje sæson bliver et voldsomt spændende bekendtskab.

Der er flere af historierne der er gennemgribende fra første sæson, som også følger med i anden anden, og der introduceres nye karakterer, mens andre bliver skrevet ud undervejs. Under the Dome er stadig fin underholdning, men den lille smule kant som den havde er gledet lidt væk, og den bedste betegnelse for sæson to er måske “tomgang”.

 3stars

Smid en kommentar