True Grit – Et seksløbet mesterværk

Det er meget muligt at True Grit ikke er Coen brødrenes mest originale film. Den er baseret på novellen af samme navn skrevet af Charles Portis i 1968, en novelle der året efter blev filmatiseret med John Wayne som Rooster Cogburn, i hans eneste Oscar-vindende præstation. Hvis man ser bort fra starten og slutningen af filmen, er ligheden mellem de to film da også slående. Men lad det være sagt med det samme, uden at tage noget som helst fra originalen, så er Coen brødrenes udgave overlegen på stort set alle fronter. Det kan godt være, at True Grit ikke er Coen brødrenes mest originale, men den er blandt deres absolut bedste.

En klassisk western
I originalen er der en anelse mere forhistorie med, hvilket er skåret væk i den nye udgave. Coen brødrenes version starter mere hårdt ud, med Mattie Ross’ stemme der forklarer, hvordan hendes far er blevet myrdet af Tom Chaney og hvordan hun vil have hævn. Omstændighederne er anderledes end i 69´udgaven, men udfaldet er det samme. Mattie’s far er død, og den snarrådige 14-årige pige kræver retfærdighed, koste hvad det vil.

Mattie Ross(Hailee Steinfeld) forhører sig om hvem der den bedste mand, hvis hun skal hyre en til at finde Chaney(Josh Brolin), og får at vide, at Rooster Cogburn (Jeff Bridges) er en mand med grit (mandsmod). Ross opsøger ham, men bliver afvist på grund af hendes alder, køn og manglende beviser på kapital. Da hun den efterfølgende dag viser ham pengene, er den fordrukne skydegale U.S. Marshall dog ikke sen til at sige ja. De to er dog ikke de eneste, der eftersøger Chaney. Han er nemlig også eftersøgt for mordet på en Senator i Texas, hvilket har fået Rangeren LaBoeuf (Matt Damon på sagen).

Efter tumult og uenigheder ender det på grund af Mattie’s stædighed med, at de alle drager af sted sammen. Målet er at finde Chaney og den bande han holder til sammen med. Umiddelbart lyder det meget som en klassisk western, der ikke ligefrem opfinder den dybe historietallerken.

Upåklagelig
Selvom det måske er meget klassisk og selve handlingen ikke er blandt historiens bedste, er alt andet upåklageligt. Manuskriptet et velskrevet, og selvom sproget et holdt i den rette tone, virker det nutidigt, relevant og ikke mindst yderst troværdigt. Dialogen mellem de medvirkende er som altid knivskarp for pennen af Ethan og Joel Coen.

Jeff Bridges vandt sidste år en Oscar for hans rolle som Bad Blake i filmen Crazy Heart, hans præstation som Rueben ‘Rooster’ Cogburn er dog mindst lige så mindeværdig. Hvis der er nogen, der formår at spille en fordrukken sheriff med en ichy trigger finger, så er det Jeff Bridges. Matt Damon er ligeledes aldeles fremragende i rollen som den pudsige LaBoeuf, men der er dog ingen tvivl om, at det er den blot 14-årige Hailee Steinfeld der virkelig brænder igennem.

Ny klassiker eller en simpel kopi?
Undertegnede har for nylig set originalen igen, og hvis man skal finde et kritikpunkt af den nye film, så er det, at den langt hen ad vejen holder sig meget skarpt op af 68´udgaven. Replikkerne er stort set de samme, de bliver bare leveret bedre i den nye udgave.

Hvis man mener en film, skal være original for at være en klassiker, så er der ingen tvivl om at True Grit vil få problemer i den kategori. Der er dramaturgisk ikke langt fra Henry Hathaways udgave til Coen Brødrenes. Men selvom historien og replikkerne minder meget om hinanden så er det hele bare bedre udført anno 2010.

Forestil dig en rigtig god film, og forestil dig så at et hold bestående af Oscar-vindende/nominerede instruktører, forfattere, fotografer, klippere, og ikke mindst skuespiller finpudser den og får det absolut bedste frem – så har du resultatet: True Grit en film med ægte mandsmod.

 

 

 

Smid en kommentar