True Detective sæson 2 blu-ray anmeldelse

Når en sæson er så god, som det var tilfældet, er det klart at det er svært at følge op på succesen. Det gør det ikke lettere, at der i sæson 2 var tilknyttet en håndfuld instruktører og at skuespillerne ikke hed Matthew McConaughey og Woody Harrelson men i stedet Colin Farrell, Rachel McAdams, Taylor Kitsch og Vince Vaughn, stærke navne, men ikke med samme medvind som duoen fra den første.

Derfor var sæson allerede længe inden præmien en del i modvind, og det var de færreste der troede på, at den kunne leve op til suspensen, spændingen og stemningen fra den første sæson. Lad det være sagt med det samme, det gør den heller ikke i min optik.

Det der er problematisk med True Detective sæson 2 er, at den slet ikke burde hedde True Detectice men noget helt andet. For der er stadig en fremragende serie, forfatteren Nic Pizzolatto har skabt, men den er bare langt fra “originalen” både i historie og karakterer, det eneste der går igen er en ondskab der lurer under overfladen, det er bare ikke længere så okkult som det var i Louisiana, hvor Nic Pizzolatto faktisk også er vokset op.

True Detective sæson 2 handler om byrådsleder Ben Caspere der findes død ved en motorvej (dræbt makabert naturligvis) , og hvordan hans død bringer tre meget forskellige politimænd (Farrell, Kitsch, McAdams) i spil, og hvordan forbryderen (Vaughn) står med store problemer på grund af en aftale med Caspere.

Efterforskningen af mordet går dybere end de kunne have forventet, og trækker dybe spor til magtfulde mænd, og der er masser af ondskab, jo dybere de graver. At afsløre mere vil være at spoile for meget.

True Detective sæson 2, er som nævnt en ganske glimrende serie, men i forhold til hvor langt den er fra første sæson kan man ikke undgå at være skuffet, og derfor kunne den også med fordel have haft en anden titel, hvilket nok have mindsket kritikken en del.

4stars

 

Smid en kommentar