TRAILER: The Space Between Us

The Space Between Us er en adventure/sci-fi film som er en lidt anderledes coming-of-age historie. Den foregår nemlig delvist på Mars.

Gardner Elliot er det første menneske født på Mars, hvor han er opvokset på en facilitet blandt forskere og astronauter. Han starter et online forhold med en pige, Tulsa, som han hyppigt skriver med og da han som 16-årig endelig besøger Jorden for første gang, er hun den eneste person han gerne vil se. Det opdages dog at Gardners organer ikke kan klare trykket fra atmosfæren, hvilket sender en flok bekymrede forskere på en vild jagt efter ham, for Gardner er nemlig stukket af på sit livs eventyr hvor alt er nyt, heriblandt kærligheden.

The Space Between Us er instrueret af Peter Chelsom som tidligere har instrueret Hector and the Search for Happiness (2014) . I hovedrollerne ses Asa Butterfield, som du måske husker som titelkarakteren i Hugo (2011) og Britt Robertson (Tomorrowland), samt Gary Oldman.

Filmen har premiere d. 8. september 2016.

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar