Tordenskjold og Kold – Fiktionsrig historietime

Fest, damer og rockmusik. I følge Henrik Ruben Genz var 1700-tallet basically Woodstock.

Vi befinder os i 1720 efter Den Store Nordiske Krig, hvor viceadmiral Peter Wessel Tordenskjold (Jakob Oftebro) har fået rockstjerne-status i store dele af Europa, efter at have hindret en svensk invadering af Norge. Sammen med sin trofaste kammertjener, Christian Kold (Martin Buch) drager han på en festlig rejse fra København til Hannover for at møde sin potentielle brud; den velhavende Frk. Norris. Turen foregår i karet og byder på masser af druk, groupies, skæve karakterer og eksistentielle kriser.

Bag manuskriptet findes den norske forfatter Erlend Loe, som nok er bedst kendt for sin roman Naiv.Super (1996). Med sit humoristiske og finurlige perspektiv lader Loe og instruktøren Henrik Ruben Genz (Frygtelig Lykkelig, 2008) til at være det perfekte makkerpar. Sammen maler de et portræt af Tordenskjold som er alt andet end kedelig, men som også fra starten proklamerer et løst forhold til ”historisk korrekthed”.

1252155_600_980_0_73_1200_750_2

Som så mange andre historiske biopics er Tordenskjold og Kold ”faktion” (en løs blanding af fakta og fiktion). De historiske begivenheder er nedtonet til et minimum og rockmusik flyder tungt indover størstedelen af scenerne. Det styltede 1700-tals sprog er blevet erstattet med tonerne fra den moderne ungdom, rundhåndet krydret med engelske udråb som ”whatever”, ”fuck it!” og ”gold digger” så vi ikke er i tvivl om at det er sjovt og underholdende at lære om dansk historie. Der er nærmest tale om en dansk/norsk version af Sofia Coppolas Marie Antoinette (2006), hvor dekadente kostumer svajer rundt til fed musik. Genz tager dog disse friske elementer til et farligt niveau.

24DAY_Tordenskiold_002471

”Kedelige” ting som karakterudvikling og meningsfulde dialoger er desværre nedprioriteret for at få plads til så meget sex, druk og rock’n’roll som muligt. Tordenskjold går lynhurtigt fra at være ham manden udenpå tændstikæskerne til at være en parykklædt Jim Morrison som svælger i groupies og berømmelse imens han gennemlever en dybt useriøs eksistentiel krise (elsker folk ham kun fordi han er berømt og er ægteskab lig med kedsomhed?) Det er dog meget svært at tage Tordenskjolds personlige kriser alvorligt. I Tordenskjold og Kold har alle kvinder en uforklarlig trang til at blotte sig og søhelte er lænkede til et liv på turné hvor det anses som kedelig hverdag, at prale af sine bedrifter foran et publikum, som efterfølgende køber små kanoner af dig som souvenirs. Livet er hårdt.

Der er uden tvivl tale om en frisk, anderledes og underholdende drejning på en velkendt personlighed, som der i forvejen ikke findes det store udbud af film om, og det er velfortrængt med en biopic som ikke er kvalmende sentimental eller ulidelig politisk korrekt. Det føles dog lidt som en lektion fra en desperat gymnasielærer der med omvendt kasket og akavet rap-nummer forsøger at overbevise sin klasse om at historie er cool. Historie kan godt være cool men denne historie prøver for hårdt og substansen går tabt undervejs.

4stars

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar