To verdener

Faderen har lavet en lille svipser, dette kan moderen ikke tilgive og vil derfor skilles. Skilt bliver de og børnene vælger, at det er faderen der skal blive boende. Sara går en dag til en fest hvor hun får lidt for meget at drikke og møder den ældre Teis der holder hendes hår som en rigtig gentleman da hun kaster op. Sara småforelsker sig i Teis, hvilket går direkte mod hendes tro, da hele familien er Jehovas vidner. Sara kommer i klemme mellem hendes tro og kærligheden, og det ender naturligvis med en masse drama hvor følelserne får frit løb. Filmen er som sådan fint fortalt, og kan da sikkert godt chokere nogen uden nogen som helst viden eller forståelse om religionen. 

Men Jesus Christ (undskyld mig), hvor er hver enkelt detalje dog forudsigelig. Det er naturligvis vigtigt at vi har en forståelse for andre kulturer, og filmen kunne da også (hvis den ikke lige var baseret på en sand historie), næsten lige så godt have handlet om en muslimsk pige. Men så var der sikkert ikke en kvart million der ville gå i biografen og se den. De unge relativt ukendte skuespillere gør det godt i deres roller, filmen er helt sikkert et kig værd. Men den går ikke over i historien, medmindre dansklærere rundt omkring i de danske folkeskoler lige mener deres elever kan få lidt religiøs indsigt ved hjælp af den. Filmen får tre små stjerner, da to alligevel er for lidt, for filmen er bestemt ikke dårlig, bare forudsigelig. 

3

Smid en kommentar