The Unborn

Casey er umiddelbart en ganske almindelig ung kvinde, hun læser på universitet i Chicago, kommer fra en familie i den meget gode ende af middelklassen, hun har en god veninde og en drømmeskøn kæreste. For nogle år tilbage begik hendes mor selvmord, et selvmord som ingen åbenbart kender grunden til. Men som handlingen skrider frem viser det sig at hendes død ikke var så tilfældig som Casey først troede.

Da Casey babysiter naboens to små børn, finder hun familiens ældste barn ( på 4 år), stående over den nyfødte baby med en spejl i hånden, og siger ordene ” Jumpy want’s to be born now”, inden han slår Casey med spejlet, og her begynder hendes mareridt. Og det gør vores egentlig også, for det virker ikke som om der er nogen specielt dybere mening med filmen udover nogle chokeffekter og lidt knapt så gode special effects.

Generelt er filmen som sådan effekttiv nok, ligesom underholdningsværdien i filmen da heller ikke er helt elendig. Men det virker desværre ikke som om der er en overordnet agenda for filmen, der bliver på et stadie med hundredevis af andre ligegyldige gysere kreeret meget direkte til et horror hungrende teenage publikum, og andre med hang til gysere narturligvis. I hvert fald bruger filmen alle de kendte klichéer, der er uhyggelige børn, flotte unge mennesker, en smule sex, gamle damer, præster, exorcister, hunde, chok osv. Ja, ganske kort er der simpelt hen intet nyt over filmen.

Der bruges meget krudt i filmen på at forklare om spejles formål med at være en vindue til sjælen og måske til en anden verden, dette kunne man se tidligere på året i Alexandre Aja’s langt mere vellykket Mirrors med Kiefer Sutherland i hovedrollen.

David S. Goyer er i øjeblikket igang med at skrive The Flash og X-men Origins: Magneto, og man må håbe og forvente at han strammer sig gevaldigt an, for med hans meritter burde han ikke nedværdige sig til en film af denne standart.

Læs flere film anmeldelser

Smid en kommentar