The Haunting in Connecticut

Filmen er dog ikke uden talrige klicheer med knirkende gulve, genfærd i spejle, chockeffekter osv. Men eftersom det er en gyser hører det sig med. De fleste ville nok også blive overrasket hvis der kom en Fast and Furious uden biler eller en Twilight uden vampyrer. Det der især faktisk er meget interessant i filmen er familiens søn der lider af kræft, og deres håndtering af denne sørgelige situation. Plottet i filmen er også at jo tættere man er på at dø, så bedre ser man spøgelser, hvilket jo på et eller andet plan giver godt mening.

Sarah(glimrende spillet af Virgina Madsen) og Peter (Martin Donovan), flytter med deres børn, her iblandt det kræftsyge Matt ( Kyle Gallnar) til Connecticut for at være tættere på sønnens hospital. Flytningen viser sig da at være alt andet end uproblematisk. Til at begynde med virker det som et godt tilbud, med det store hus der er billigt i husleje. Det viser sig da også at huset har en historie som hjemsted for en bedemand.

Der går ikke længe inden Matt begynder at få underlige syner. Til at begynde slår de dog hen, da det kan være en følgevirkning af hans nye medicin. Det viser sig pudsigt nok ikke at være tilfældet og uhyggen kan brede sig.

Filmen er efter sigende baseret på en sand historie, vælger man at tro på dette bliver den naturligvis endnu mere skræmmende. Hvis man måske vælger at være lidt skeptisk overfor dette (efter som det kun er familien selv der kender den historie,) gør det som heller ikke noget. For filmen er ganske vellykket. Især det persongalleri der er i filmen er ganske glimrende. Ofte i gyserfilm bliver der ikke gjort meget ud af protagonisternes historie. Det gør der i Hjemsøgt, hvor især Virgina Madsen gør en rigtig god figur som den desperate mor.

Når disse positive ting er sagt bliver det lidt mere grovkornet. For selvom filmen på mange punkter virker glimrende, så er der ikke meget nytækning eller originalitet i hverken handlingen eller manuskriptet der til tider bliver lidt stift om instrueret Filmen har måske en udmærket historie i forhold til genren, men i forhold til film generelt halter historien og er meget forudsigelig fra start til slut.

 

 

Smid en kommentar