The Devil Inside – dæmonisk mocumentary

Ligesom den gigantiske succes Paranormal Activity er The Devil Inside nemlig også lavet på et meget lille budget, men er alligevel gået hen og blevet en gigantisk økonomisk succes. Godt nok indspillede The Devil Inside langt mindre end Paranormal Activity, men en omsætning på 100 millioner og et produktionsbudget på omkring én millioner, ville nok gøre de fleste filmfolk lykkelige.

Så selvom filmen fik en mildest talt lunken modtagelse, er Paramount alligevel gået i gang med at arbejde på en efterfølger til filmen, og det er da også mange løse ender, der kan arbejdes ud fra. Om det er bevidst, eller helt almindelige mangler i manuskriptskrivningen skal være usagt.

 

Datter af en besat på jagt efter sandheden.

I 1989 dræber Maria Rossi 2 præster og en nonne hjemme i sin kælder. Prognosen lyder, at hun var sindssyg og hun bliver indlagt i stedet for at få en fængselsstraf. Hun kommer dog ikke på et tilfældigt sindssygehospital, men bliver sendt til Italien.

Tyve år senere beslutter Isabella (Fernanda Andrade) sig for at tage til Rom for at se sin mor og for at finde ud af hvad der er sket, da hun er overbevist om at der ligger en besættelse bag hændelse, og ikke at moderen er sindssyg. Hun har besluttet sig for at dokumentere hele forløbet og har derfor en kameramand med. Vi følger hendes således når hun overværer en lektion, hvor der undervises i teoretisk eksorcisme og til at hun skal overvære en i virkeligheden. Da hun møder moderen, bliver hendes bange anelser hurtigt gjort meget stærkere – og det er der så blevet denne lille film ud af.

 

Mocumentary er det nye sort

Inden for de sidste par år, er der set mange eksempler på gyserfilm, der gør brug af mocumentary/found footage genren, hvor det skal forestille at være en dokumentarfilm, men naturligvis er fiktion hele vejen igennem. The Blair Witch Project startede for alvor tendensen, for mere end ti år siden, og siden har mange reddet med på bølgen, ikke mindst fordi det er en frygtelig billig måe at lave film, og hvis det gøres ordentligt kan det virke uhyre effektivt.

Der er dog også den fare ved genren, at det kan være svært at fastholde publikum, hvilket lige præcis er tilfældet med The Devil Inside, for selvom spilletiden holder sig under halvanden time, kommer det alligevel til at føles om en langtrukken affære, hvilket er det sidste man ønsker, hvis momentum og nerverne helst skulle blive siddende udenpå tøjet. Derfor lykkedes det heller ikke for William Brent Bell at skræmme livet af en.

Selvom den har gode momenter, så er der kort sagt for langt mellem snapsene til at resultater er en god gyser. I stedet ender det lidt som en lidt forudsigelig traver, der ikke gør nogen fortræd, selvom den forfærdelig gerne ville. I forhold til det budget den er lavet på, så fungerer effekterne og ikke mindst skuespillerne ganske glimrende, men man skal heller ikke belønne film, alene for at være billige, så meget finanskrise er der ikke i Hollywood – endnu.

 

 

Smid en kommentar