Terminator Genisys blu-ray anmeldelse

James Cameron’s Terminator fra midten af 80’erne var glimrende, hans Terminator 2: Judgement Day fra starten af 90’erne er stadig en af de absolut bedste film fra det årti, men siden gik det gevaldigt ned af bakke for det ellers fantastiske franchise.

Den tredje film i række var elendig, mens den fjerde film Terminator: Salvation måske nok var godkendt, men den havde bestemt ikke meget at gøre med de andre film i stil og tone. Nu er der så en ny version på banen, og selvom den måske er bedre fjerde film, og måske ikke meget dårligere end den tredje så er den stadig uanede længder fra de første og “originale”.

Den kæmper krampagtigt for at få det hele til at hænge sammen og give mening, men det lykkedes desværre ikke særlig godt, og alt i alt står den tilbage, som hvad man kun kan håbe bliver det sidste kapitel skrevet i den saga.

Det bliver en lettere indviklet omgang, hvor fremtiden, fortiden og nutiden kædes sammen på en sådan måde, at man er nødt til at holde tungen lige i munden, ikke mindst hvis man vil have en chance for at følge med i historien om Sarah Connor, der allerede ved hvad der vil ske i fremtiden, og ikke er så udvidende som det tidligere var tilfældet. Egentlig kunne det have været lavet meget mere enkelt, men de mange rejser i tid gør det kompliceret, og fjerner fokus fra filmen, hvilket bestemt ikke gavner den. I alt i enkelthed handler Terminator Genisys om Sarah Connor og Kyle Reese der skal stoppe Skynet inden det rigtigt kommer i gang – alt er ved det gamle, bare pakket lidt tosset ind, hvor eksempelvis John Connor spiller en lidt anden rolle end tidligere.

Der er naturligvis en masse nostalgisk ved at Arnold Schwarzenegger igen medvirker som Terminatoren, og at han har en reel rolle i filmen, og rent faktisk med en (nogenlunde) plausible forklaring rent faktisk også ældes. Det er fint tænkt, og en god måde at spare på noget unødvendigt CGI. Det ændrer dog ikke ved, at der ikke længere er meget cool og dræbermaskinen, der er blevet til en hyggeonkel.

Terminatotr Genisys er næppe en film, der er lavet, fordi der var et stort ønske fra en masse fans om at få skrevet et sidste kapital i sagaen. Det virker i hvert fald som om, at der er lavet en film efter en skabelon, hvor både er en prequel og en sequel og et reboot, og så er den nærmest blevet gjort børnevenlig i form af en hygge terminator. Hvis James Cameron var død ville han nok vende sig i graven, nu må han nøjes med at ryste på hovedet.

2stars

Smid en kommentar