Taken 3 – hæderlig afslutning

Denne trendens koger nye fortællinger på velkendte karakterer, hvilket samtidig understøtter publikums forventninger. Filmselskaberne såvel som producerne er derved økonomisk sikret, fordi efterfølgerne kræser om en nostalgiske tilbagevenden til velkendte produktioner. Tag bare Sylvester Stallones samling af 80’er helte, de nye produktioner af Jurassic Park, Terminator, Spider-Man eller populærfilmene af Marvels X-Men og The Avengers. Bevares, jeg er også selv forelsket i Marvels univers og lå flad af grin over de gamle skurke i The Expendables. Og ind i mellem lykkes det da at brygge nye fortællinger over velkendte figurer, som fx Pixars Toy Story. For at ramme en succes, betyder det også, at efterfølgerne ikke kun skal være en sovepude af gentagelser, men give mulighed for karakterne at udvikle sig.

Denne fornyende tilgang forsøger instruktøren Olivier Megaton sig med i Taken 3, men alligevel er plottet i Taken 3 – som i de to foregående – baseret på, hvordan den hårdt prøvet, men effektive CIA-agenten Bryan Mills (Liam Neeson) evner at beskytte sin familie. Det nye ved Taken 3 er, at Mills selv står uskyldigt anklaget. Derved bliver Taken 3 snarere en moderne udgave af Flytningen med Harrison Ford og Tommy Lee Jones. Mills må i Taken 3 undgå politiet, beskytte sin datter Kim (Maggie Grace) og samtidig opklare mordet på hans ekskone Lenore (Famke Janssen). Det familiære tema gentager sig således i Taken 3 og selvom Megaton også forsøger at udvikle Neesons karakter, fremstilles Mills fortsat som en amerikansk James Bond, der formår uskadet at hoppe ud af eksplosive biler og bremse et fly (med en bil) uden virkelig at svede. Neesons fremstilling af Mills’ næsten umenneskelige spion- og overlevelsesevner udføres robotagtige, hvilket er en af mine store kritikpunkter af filmen. Igennem filmen efterforsker Mills Lenores mord uden egentlige emotionelle udsving, og selvom Neesons præstation ikke er anderledes end de to tidligere film, savner jeg lidt mere dybde i karakteren. I stedet fremstår Mills som en klichepræget spiontype, hvilket er ærgerligt, særligt når det er Neesons tredje omgang i denne rolle.

Overfor Neeson står den stille, men smarte Frank Dotzler (Forest Whitaker), som har til opgave at bringe Mills ind til afhøring. Som beskrevet er plottet i Taken 3 opbygget i et ’katten efter musen’ princip, så mens Mills forsøger at opklare, hvem der faktisk har myrdet Lenore, løber Dotzler og politiet bagefter. Det er ligeledes et typisk action-setup, at Mills’ spion-baggrund diskuteres, for derved at fremhæve Mills’ udtømmelige kvaliteter, men samtidig også fremvise Dotzlers funktion som ligeværdig modstander. Desværre får Whitaker ikke meget skræmtid, og hans rolle bliver aldrig lige så farlig som Tommy Lee Jones ikoniske fremstilling af Samuel Gerard. Dotzler jagter Mills gennem et blodigt spor af døde russere, når Mills udøver selvtægt på niveau med Jack Bauer. Plottet strammes gennem filmen, og snart efterforskes også Lenores mand, Stuart St. John (Dougray Scott) og Kims handlinger. Ind i mellem er opklaringen af Lenores død en anelse langsom i tempoet, men når først Mills jages, er actionsekvenserne godt klippet. Det er arbejde med temposkift og de hurtige klip, som gør Taken 3 til en hæderlig action-film.

3stars

2 comments

Smid en kommentar