Star Wars: The Force Awakens

Star Wars: The Force Awakens er det længeventede syvende kapitel i en af filmhistoriens største og mest legendariske franchises nogensinde.

Da det først blev annonceret at Walt Disney Company ville genoplive Star Wars franchisen var jeg, som mange andre, en hel del spændt og en lille smule skeptisk. The Force Awakens er den første Star Wars spillefilm i 10 år og den dyreste til dato. Produktionen har både været omgivet af rygter og velholdte hemmeligheder, så forventninger til instruktøren J. J. Abrams har været skyhøje. Resultatet er ikke blot den bedste Star Wars film vi har set siden Return of the Jedi (1983) men et af dette årtis mest episke storfilm.

Handlingen finder sted 30 års tid efter Return of the Jedi (1983) hvor Oprørsalliancen og Det Galaktiske Imperium er blevet til henholdsvis Resistancen og First Order. Begge parter leder efter Luke Skywalker, som har været forsvundet i så mange år at folk refererer til ham som ”en legende” og unge mennesker betvivler hans eksistens. Vi møder den selvforsynende, røvsparkende skrotjæger Rey (Daisy Ridley), som sammen med den sympatiske eks-stormtrooper Finn (John Boyega) og superpiloten Poe (Oscar Isaac) forsøger at beskytte et kort over Lukes skjulested og bekæmpe The First Order, som systematisk er begyndt at sprænge planeter i luften med en stor solstrålekanon (så kan man næsten ikke blive ondere). I spidsen for The First Order ses henholdsvis General Hux (Domhnall Gleeson) en naziklædt, disciplineret mand hvis ondskab blegner ved siden af filmens langt mere interessante superskurk Kylo Ren (Adam Driver): en sortklædt, hjelmbærende skikkelse som fanboy’er over Darth Vader og besidder et indædt had til Resistancen. Undervejs møder vi også nogle velkendte ansigter, som jeg ikke vil afsløre for meget om her (men tro mig, det er godt!)

720x405-des0135.PUB.4K.final.1267

The Force Awakens er en hæsblæsende, fantasifuld og smuk filmoplevelse, hvilket man kan takke en række vellykkede elementer for. Som instruktør, viser Abrams sit bedste trumfkort ved at være en kæmpe nørd på den allerbedste måde.  I stedet for en overflod af CGI er der brugt animatronics, miniaturemodeller og storslåede kostumer. I stedet for at koge suppe på velkendte storylines er der kreeret en solid og spændende ny historie ud af fri leg og et godt kendskab til universet (altså filmens). Mange af scenerne er filmet i naturskønne, virkelige miljøer, som ørkener, skovområder og bjerglandskaber hvilket skaber nogle virkelig smukke scener. Karaktererne er så langt fra stereotyper som man kan komme. Det bevidste valg om at caste forholdsvis ukendte skuespillere i hovedrollerne har været særdeles god. Både Rey og Finn viser sig som nuancerede,  sympatiske karakterer som man får lyst til at følge og heppe på, og antallet af kitschede one-liners og Wilhelmskrig er overordnet set kogt ned til et absolut minimum. Der er selvfølgelig også masser af vanvittige actionsekvenser, vilde jagter og lyssværdskampe som man kan glæde sig til, og i IMAX formatet tager disse sig fremragende livagtige ud. John Williams leverer det legendariske soundtrack som er blandet med nyt og gammelt på en måde der fungerer rigtig godt.

Der er meget at leve op til, men Abrams tager kærligt nostalgien i hånden og åbner døren for en ny æra med en solid historie, god casting, fed action og nogle fantastiske gensyn.

6stars

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar