Seventh son

Jeff Bridges spiller en mumlende, gammel og erfaren heksejæger, der efter lidt uheldige omstændigheder, får meget kort tid til at træne sin nye lærling op til den helt store kamp mod heksenes stærke dronning, Julianne Moore. Ind kastes den nye lærling så i et univers, han ikke kender, hvor alt skal forklares til ham, som om at han lige er ankommet med fire-toget, eller har levet hele sit liv i et hul i jorden, hvilket virker lidt underligt. Filmen udvikler sig, som man har set mange gange før, og et mere fyldestgørende resume af filmen vil ødelægge de overraskelser, som den (måske) har tilbage.

For selvom Seventh son har nogle stærke skuespillere med i form af Jeff Bridges og Julianne Moore, så virker det ikke til, at de har haft nok at arbejde med til at gøre deres karakterer interessante. Instruktøren Sergy Bodrov (bare rolig jeg kender ham hellere ikke) fortæller alt uden at fortælle nok, og det skaber et tomt og overfladisk univers. Alt der sker og omtales er til for at drive historien frem, der er ikke plads til fyld, som ellers kunne gøre karakterene menneskelige og universet troværdigt. Hvis en ting nævnes eller vises, så er det af betydning, konsekvensen er, at det hele virker overfladisk, tomt og forudsigeligt. Paradoksalt nok så fortæller Bodrov heller ikke nok, flere ting nævnes uden yderligere forklaring, for eksempel er den syvende søn af en syvende søn syv gange stærkere end normale mennesker, men hvorfor det er sådan, får vi ikke at vide.. Det er sikkert heller ikke vigtigt, det er jo ikke fordi, det er en central ting i filmen.

seventh-son-004

Filmen er produceret fint nok uden på nogen måde at imponere, det meste af tiden er effekterne tilforladelige, men til tider kikser det fuldstændigt, om det er fordi, de er lavet til at imponere i 3D er en mulighed, jeg så filmen i 2D, og skal derfor lade tvivlen komme til gode.

Seventh son er baseret på bogserien ‘The spook’s Apprentice’, jeg har ikke læst bøgerne, så jeg skal ikke kunne sige, om filmen er er en værdig fortolkning, men hvis det er tilfældet, så må det være nogle ret ligegyldige bøger. Det er ikke fordi Seventh son er en direkte dårlig film, den er bare udkommet et årti eller to forsent, fantasy har siden Ringenes herre fået løftet niveauet så højt at der skal et detaljeret univers til.

Der skal nok være nogle, som kan lide Seventh Son, men det er nok en forholdvis snæver gruppe bestående af unge drenge, for de fleste andre er det en ligegyldig kliché.

2stars

2 comments

  1. Lad endelig ikke filmen afskrække dig fra at læse bøgerne. De er en helt anderledes affære med mindre action, stærkere figurer med hver sine hemmeligheder og særtræk og et interessant univers bygget på gammel folklore om hekse og ånder.

    1. Det er desværre ikke noget filmen indeholder.
      Da jeg så traileren for nogle måneder siden kunne jeg se, at der var potentiale for et interessant fantasyunivers, men filmen levede ikke op til noget som helst.
      Hvis der skal laves en fortsættelse bør de helt klart holde sig tættere på bøgerne, hvis de er som du skriver.

Smid en kommentar