Se Kate Mara i et af årets mest forstyrrende trailers

Er dette et af årets mest uhyggelige trailers?

Morgan er en kommende sci-fi thriller som er instrueret af Luke Scott og skrevet af Seth W. Owen. Scott er søn af den berømte instruktør, Ridley Scott, som er producer på filmen.

Blandt de medvirkende findes Kate Mara, Rose Leslie og Paul Giamatti.

Traileren giver os nogle seriøse Ex Machina vibes med billeder fra det der ligner en underjordisk boligfacilitet med mange glasvægge og rødglødende lamper. Trailerens soundtrack er nok det mest forstyrrende og creepy ved den, eftersom den består af en stigende, alarm-lydende, vejrtrækning som både lyder menneskeligt og elektronisk på samme tid.

“You’ll see how happy we can be” siger Kate Maras karakter i traileren. Det er næsten åbenlyst at der er tale om et lille hold af forskere eller individer som har skabt en form for kunstig intelligens som måske ikke er helt så venligsindet som de havde håbet på, men traileren giver os intet billede på hvordan den omtalte ‘Morgan’ ser ud eller hvad hun kan.

Vi glæder os helt sikkert til at se mere til denne film og håber på at den vil få en dansk premieredato.

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

1 comment

Smid en kommentar