Se den første Dr. Strange trailer

Så er der endelig kommet en trailer for Marvels nye superheltefilm Dr. Strange som har Benedict Cumberbatch i hovedrollen.

Lad os bare indrømme det, vi kan ikke få nok af de kappeklædte helte og skurke for tiden. Så er det heldigt at både DC Comics og Marvel kaster den ene helt efter den anden efter os for tiden. Det føles dog som om at vi har gået i særlig lang tid og ventet på en bestemt helteannoncering, nemlig Dr. Strange som endelig vil forene Benedict Cumberbatchs episke stemme med superheltekrafter.

Cumberbatch har tidligere spillet skurkeroller både som Khan i Star Trek: Into Darkness (2013) og i form af den animerede drage Smaug i The Hobbit: The Desolation of Smaug (2013), men vi har nu altid syntes at han fortjente en hovedrolle som helt.

via GIPHY

Den længeventede trailer til Dr. Strange havde premiere i går aftes på aftenshowet Jimmy Kimmel Live. I traileren ser man Benedict Cumberbatch i alle tænkelige tilstande; lige fra skægget og forslået til skarpklædt i jakkesæt. Traileren lokker desuden med flotte locations, fede visuelle effekter og en skaldet Tilda Swinton i rollen som The Ancient One, Stephen Stranges mentor. Vi får også kastet et kort blik på Chiwetel Ejiofor (12 Years A Slave) som spiller Baron Mordo.

Du kan se traileren nedenfor:

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar