Savages – Trekantsdrama på stoffer

 

Hvad du ikke har set, er de syv mexicanere, der blødende og på deres knæ, får saves hovederne af med en motorsav af en mand i en mexicansk dødedagsmaske. Stemningen er sat fra starten. Blake Livelys sovekammerstemme introducerer os for persongalleriet og historien sættes så småt i gang.

I persongalleriet har vi Ben (Aaron Taylor-Johnson, kendt fra Kick-Ass), der har læst økonomi og botanik på universitetet, og nu ernærer sig som filantropisk potdistributør. Man får næsten gåsehud når man hører om hvordan han har forfinet sine hashplanter, så de indeholder hidtil uhørte mængder THC. Man får næsten en klump i halsen når man hører hvordan han, via sin buddhistiske livsfilosofi, fjerner de voldelige aspekter af hashhandelen. Man får næsten helt tårer i øjnene når Blake fortæller hvordan han investerer alle sine penge i fonde, der bringer rent drikkevand og skoler til de fattigste egne af verden og man får næsten helt lyst til at kramme sidemanden, når man ser hvor hands-on han er, når han tager jorden rundt for selv at være med til at føre sine projekter ud i verden… Og så alligevel ikke…

Vi har også Chon (Taylor Kitsch, kendt fra John Carter og Battleship), tidligere amerikansk soldat med ture i Irak og Afghanistan, med ar nok både udvendigt og indvendigt til at bevise det. Af en eller anden grund har buddhisten Ben brug for en muskelmand til at håndtere det voldelige aspekt, som Blake ellers påstod at de fjernede fra branchen.

Blake Lively (primært kendt fra Gossip Girl) spiller O, kort for Ophelia. Hun er rigmandsdatter, men bor sammen med Ben og Chon i deres enorme villa, som de har betalt for med deres hashpenge. O elsker Ben, men O elsker også Chon. Og dog behøves der ikke indsættes noget ”men” i den foregående sætning, for det er lige så naturligt for Ben at O elsker Chon, som det er naturligt for Chon at O elsker Ben. De har på ægte hippie-manér formået at tage dramaet ud af et potentielt trekantsdrama, og O veksler mellem at elske med Chon og Ben, og nogen gange elsker de alle tre sammen – vist nok især hvis hashen bliver lige stærk nok.

Hvis du allerede nu synes at det hele virker lidt for rosenrødt og konstrueret, så er du og jeg i samme båd. Jeg havde virkelig svært at acceptere det utopiske drømmescenarie som Oliver Stone opstiller. De to bedste venner, der knalder den samme smukke pige, uden at nogen får følelserne i klemme, der lever af at dyrke og distribuere primo pot uden at skabe nogen ofre i processen? Det er lidt for idyllisk og alt for urealistisk!

Lige indtil virkeligheden banker på døren og et mexicansk kartel vil indlemme Ben og Chons forretning i deres egen. Som det oftest forholder sig når kartellerne giver dig et tilbud, så er det ikke et tilbud du kan afslå. Kartellet ledes af den magtfulde Elena ”La Reina” – Dronningen, spillet med fuld damp på temperamentet af evigt smukke Selma Hayek. Hun er sublim som stærkt og samtidig sårbart karteloverhovedet, der forsøger at holde samling på forretningen og resterne af familien, efter konkurrenterne har slået hendes mand og to af hendes sønner ihjel.

Hendes højre hånd, Lado, spilles med helt ubeskrivelig modbydelighed af Benicio del Toro. Han er virkelig den mest eksplicitte reference til filmens titel, for oversat til dansk betyder “savages” nemlig barbarer eller vildmænd. Lado er selvsagt den motorsavssvingende bøddel fra introen og det er blot en af de gange han lader sin indre vildmand løs. Benicio del Toro er rent Oscar-materiale.

Ben og Chon afslår kartellets tilbud, men i stedet for at vågne op med et hestehoved i fodenden af sengen, kidnapper Lado deres fælles kæreste i et forsøg på at vride armen rundt på de to unge iværksættere.

Oliver Stone gav os før årtusindskiftet klassikere som Platoon, Wall Street, The Doors, JFK, Natural Born Killers og Nixon, og har igennem det meste af sin karriere rettet kameraet mod betændte perioder i nyere amerikansk historie. Han har været en politisk kommentator, der gennem sine fiktionsfilm har råbt ”vagt i gevær” og forsøgt at ruske amerikanerne ud af den trancelignende tilstand de amerikanske medier har lullet dem ind i, nok tydeligst i Natural Born Killers. Efter årtusindskiftet har der været længere mellem succeserne. Der har manglet bid i flere af hans film, og kun W. kom i nærheden af tidligere tiders politiske kampgejst.

I Savages er der ingen løftede pegefingre til politikere, magthavere eller ordenshåndhævere, der er intet opråb om retfærdighed og redning for de tusinder af mexicanske bønder, der arbejder som stavnsbundne under kartellernes jernnæve. Der er i langt højere grad tale om en sommer-blockbuster a la Dominic Senas Gone In 60 Seconds end Steven Soderberghs realistiske og stilistiske mesterværk Traffic.

Når filmen kommer fra Oliver Stones hånd, kan man godt føle at den er en anelse tandløs, men ser man den for hvad den er, så er der tale om en stramt fortalt historie om to venner, der går op imod et brutalt kartel for at gøre tingene på deres egen måde og ender med at satse alt for at få deres fælles kærlighed tilbage… Ej for helvede, jeg kan ikke skrive det og holde masken samtidig… Det er simpelthen så mærkeligt og konstrueret. Der er masser af action og flotte skuespilpræstationer, flotte billeder og god underholdning for pengene, men præmissen skal man helst glemme så snart handlingen tager fart.

 

Smid en kommentar