Samba – dejlig feel-good film

I 2011 gav makkerparret bio-seerne den vellykkede De urørlige, og Samba er lignende opbygget om et usædvanligt venskab. Toledano og Nakache er bestemt inspireret af fortællinger om umulige forhold og belyser samtidig vanskelige situationer fra en humoristisk vinkel. Ligeledes er Samba inspireret af Delphine Coulins roman ”Samba for France.”

Det Toledano og Nakache gør glimrende er at sidestille menneskelige vilkår på en ’feel-good’ måde, hvor bio-gængeren bliver underholdt, men samtidig kan reflektere over det fortalte. Filmen tager sit udgangspunkt, da Samba Cissé (Omar Sy) asyl er inddraget, og han bliver sat i et slags immigrationsfængsel. Samba er taget fra Senegal til Frankrig med henblik på at forsørge sin tilbageværende mor og søskende. Her bor han i det parisiske miljø med sin onkel, og begge arbejder de i restaurationsbranchen. Mens Samba afventer asylafklaringen mødes han med en frivillig organisation, som hjælper asylansøgere igennem ansøgningsprocessen.

Alice (Charlotte Gainsbourg) har gennem et stykke tid været på orlov fra sit krævende arbejde og har samtidig måtte igennem en indlæggelse pga. stress. I et forsøg på at komme i gang igen, har hun meldt sig til den frivillige organisation og møder her Samba i fængslet. Selvom hun gentagende gange bliver advaret om ikke at blive for engageret, er der en god kemi mellem hende og Samba.

Samba bliver senere løsladt og bedt om at tage hjem (til Senegal). I stedet lever han nu illegalt og har et voksende behov for at tjene penge til familien. I det illegale liv gælder reglen om at undgå offentlige steder, at klæde sig professionelt og tage metroen med attachemappe og et magasin under armen. Her er det dog ikke et yuppie-magasin Samba kigger i – men et hesteblad. Det er en lille genistreg af Toledano og Nakache at placere et hesteblad på ham, som så enkelt illustrerer hans knap så fransk-integrerede businessstil.

Med onklens opholdsttilladelskort i hånden, begiver Samba sig på illegal jobjagt. Her møder han den brasilianske karakter Wilson (Tahar Rahim) og de to bliver venner. Sammen gennemgår de vilkårene som illegale arbejdere, både ved at tage de jobs, ingen andre rigtig vil have, eller når immigrationspolitiet jagter dem. Imellem tiden skal Alice påbegynde sit tidligere arbejde igen, og det får hende til at kontakte Samba. Deres venskab vokser løbende, og det er interessant at se, hvordan de begge takler arbejdslivets turbulente udfordringer.

Tematisk har Samba interessante detaljer og debatterer det anspændte og stressende minefelt mellem immigranters vanskelige vilkår og arbejdsmarkeds krav. Yderligere er Samba en film om at følge sine drømme, at turde håbe og tage chancer på trods af virkelighedens krav. Feel-good genren har ofte en udpræget ’hygge’ stemning om sig, dog formår Toledano og Nakache at balancere indholdet mellem alvor og humor rimeligt, selvom slutningen kanter til det Disney-agtige.

Omar Sy – også kendt i rollen som Driss i De urørlige – er velspillende. Hans karakter Samba er en anelse finpoleret, men Sy giver ham alligevel en troværdighed og mulighed for publikum empatisk at relatere sig til hans levevilkår. Charlotte Gainsbourg, måske bedre kendt fra flere Lars von Trier film, gør det i Samba glimrende og meget underholdende. Særligt når hun i et nedsmeltningsøjeblik klapper en pony eller når hendes tidligere kollegaer varsomt iagttager hendes mulige reaktioner.

Med Samba har Toledano og Nakache formået at skabe endnu en underholdende og samtidig alvorlig film, der giver et indblik i en verden, der er vigtig at forholde sig til.

 4stars

Tags:

Smid en kommentar