Sådan træner du din drage 2 – blu-ray anmeldelse

Det er samme forfatter og instruktør (Dean Deblois) som bag den første film, så hvis du var vild med den, er der nok heller ikke tvivl om, at to’eren vil falde i din smag, og at tre’eren sikkert også vil gøre det.

Som en anden animations-børne-venlig udgave af Game of Thrones foregår Sådan Træner du din Drage 2 ligesom den første i middelalderen, hvor menneskerne lever side om side med drager. Der er dog lidt større variation af dragerne i animationsudgaven, end i GOT. 

Hikke er ikke længere en lille dreng, men er blevet en ung mand, der er ved at være klar til at blive høvding, selvom han ikke helt selv ser sig i den rolle. Hans bedste ven er stadig dragen Tandløs, og der er stadig onde mennesker, der ikke bare vil det gode, men hellere vil se verden i en stor elendighed.

Hikke en en ukuelig optimist, der til det sidste tror på det bedste i folk, det viser sig dog at denne egenskab ikke kun har sine gode sider, men bestemt også kan være farligt, når fjenden ikke vil snakke fornuft, men blot vil se verden ligge for sine fødder, og at drager skal være under kontrol, og bestemt ikke være venner med mennesker.

maxresdefault (29)

Sådan Træner du din Drage 2 er en smule mere voksen end den første film, hvilket på mange måder også er naturligt, da Hikke jo et blevet nogle år ældre. Temaerne om at se det gode i folk, om at kæmpe for det gode, faderen og sønnens uoverensstemmelser og en manglende forældre, kunne lige så godt have gjort sig i en hvilken som helst film.

Derudover er filmen betagende godt animeret, og man kan gang på gang sidde og blive imponeret over, hvad man kan lave i dag (ok, det lød lidt gammelt), men det er imponerende så virkelighedstro meget kan laves, hvilket også er med til at hive filmen yderligere op.

Det er et solidt action eventyr, hvor der er lidt for en hver smag, men måske lidt af originaliteten fra den første film, men i det samlede billede, gør det intet, for hvad den mangler i originalitet, har den i alt andet, og den er stadig medrivende og larmende på den gode måde når det hele går amok på Bersærkø.

5stars

Smid en kommentar