Run All Night

Liam Neeson spiller den aldrene forbryder Jimmy Conlon. Han gennem sit liv slået utallige mennesker ihjel for et forbrydersyndikat styret af hans gamle ven Shawn Maguire (Ed Harris).

Jimmys ugerninger plager ham, og han lever derfor et ensomt og fordrukkent liv i periferien af Shawns slæng, det er kun  det gamle venskab med Shawn redder ham fra at stå komplet alene. Jimmys voksne søn Michael (Joel Kinnaman) har for længst brudt forbindelsen med sin far, som i hans øjne er et forfærdeligt menneske. Michael har skabt en familie, og forsøger at være den diametrale modsætning af sin far, men omstændighederne er imod ham, og da han ser Shawns søn Danny (Boyd Holbrook) dræbe en mand, ender han som jaget vildt, og må derfor regne med hans fars ekspertise for at overleve natten ud. Mens far og søn tæsker og skyder sig gennem nattens modstandere, som inkluderer rapperen Common, får de også mulighed  for at bearbejde alle de uforløste konflikter fra fortiden.

Liam Neeson er de senere år blevet synonym for en helt særlig type actionfilm, der fokuserer på en erfaren ældre antihelt, som gør det, der skal til for at redde den eller dem, som er i problemer.  Disse film er lavet på den samme opskrift, og de virker næsten som en metervarer, men på trods af det har de fleste af hans film en snært af kvalitet i form af Neeson selv, der med sin med sin karismatiske udstråling giver de fleste af sine karakterer lidt dybde, her ville visse andre skuespillere komme til kort, og du ville slet ikke kunne relatere til karakteren, dette kun for eksempel være Steven Seagal, som har haft en karrierer med samme type film. ’Run All Night’ kan dog prale af flere kvaliteter end blot Liam Neeson, også Ed Harris spiller sin rolle fint som den brutale, men retfærdige boss, der stadigvæk holder af sin gamle ven Jimmy.

Men filmens kvaliteter trækker den ikke ud af middelmådigheden, historien er ideforladt og præget af klichér i sådan en grad at den på ingen måde overrasker, her er tale om genbrug som selv Rødekors’ butikker ville holde sig fra . Den indeholder dog en masse god action, og en masse interessant kameraarbejde, hvor kameraet med flydende  zoom-effekter skifter lokalitet, som vi kender det fra google earth.

Konklusionen bliver at ‘Run All Night’ på ingen måde genopfinder genren, og dens bidrag til filmhistorien er yderst begrænset, men det er heller ikke nødvendigt for at være underholdende, hvilket den er, men du skal nok være inkarneret Liam Neeson-fan, før du vil betale fuld biografpris for den.

 3stars

Smid en kommentar