Robert Pattinson – et ungt talent i udbrud

Et talent bliver født
Robert Pattinson blev født d. 13. maj 1986 i London. Hans fulde navn er Robert Thomas-Pattinson. Han har to store søstre – Victoria og sangerinden Lizzy Pattinson. Hans mor Clare arbejdede for et modelbureau, mens hans far Richard importerede veteranbiler fra USA.
Som 12årig startede han som model, men allerede fire år efter stoppede han som 16årig. Han har selv udtalt, at han ikke fik særlig mange jobs på grund af sit feminine udseende. Men på dette tidspunkt begyndte hans skuespillerkarriere så småt også at tage form. Som 15årig begyndte han at arbejde med teater gennem Barnes Teater. Han startede ud med at arbejde bag scenen, men endte alligevel på scenen. En agent blev interesseret i den unge skuespiller, og kort efter begyndte Pattinson at arbejde mod mere professionelle roller.

Musikken – måske ikke bare en reserveplan
Robert Pattinson har allerede slået sit navn som skuespiller fast med syvtommer søm, men derudover spiller han også lidt musik. Han har selv udtalt, at det er en form for reserveplan, hvis skuespillet ikke skulle lykkes. Med den enorme succes, kunne det dog godt se ud til, at han ikke vil få brug for sine musikalske talenter. Trods det spiller Pattinson både guitar og klaver, og selvom det kun er en reserveplan, har han leveret musik til to af de film, han medvirker i. Desuden har han spillet en del på pubs og andre små spillesteder, og i 2008 optrådte han med sin første kærestes band; Bad Girls.
Pattinson siger selv, at han aldrig har indspillet noget og primært bruger sin musik til at optræde med på de små spillesteder. Dog er det muligt at finde nummeret “Never Think” på soundtracket til den første ‘Twilight’ film. Nummeret har han selv har skrevet i samarbejde med Sam Bradley. Desuden er det også muligt at høre nummeret “Let Me Sign” i ‘Twilight’, der bliver fremført af Pattinson, men er skrevet af Marcus Foster og Bobby Long. Instruktør Catherine Hardwicke, der stod bag ‘Twilight’, mente, at Pattinsons musik passede perfekt til scenerne, hvor musikken er med. Pattinson har også tre numre på soundtracket til filmen “How To Be”, hvor han selv spiller hovedrollen.
Så selvom Pattinson måske ikke satser på musikken, kan han vist ikke helt gemme sit musikalske talent!

Skuespillet – fra birolle i tv-film til prisvindende superstjerne
Robert Pattinson fik sin skuespillerdebut i 2004 med filmen ‘Ring of the Nibelungs’, der er instrueret af den tyske instruktør Uli Edel, der i 2008 fik stor succes med sin film om den tyske terrorgruppe Rote Armee Fraktion. ‘Ring of the Nibelungs’ er en tv-film. En tv-film produceres af en tv-kanal og udgives også af kanalen. Filmen kommer ikke i biograferne.
Pattinson spiller en birolle i filmen. Historien er en fantasy-fortælling, der er baseret på to historier om den nordiske mytologi; ‘Volsunga Sagnet’ og det tyske digt ‘Nibelungenlied’. Filmen fortæller historien om dragekæmperen Siegfried.
Desuden spillede Pattinson samme år også en mindre birolle i filmen ‘Vanity Fair’, der har Reese Witherspoon i hovedrollen og er instrueret af den indiske instruktør Mira Nair. Desværre kom scenerne, hvor Pattinson medvirker, ikke med i filmen, men de er mulige at finde på Dvd-udgivelsen.

Året efter i 2005 fik Pattinson sin egentlige debut på det store lærred i filmen ‘Harry Potter og Flammernes Pokal’, hvor han spiller Harry Potters konkurrent Cedric Diggory. Med denne rolle blev han kåret som “årets British Star of Tomorrow” af avisen The Times.

I 2006 medvirkede han i tv-filmen “The Haunted Airman”, hvor han spillede sin første hovedrolle som piloten Toby Jugg. Filmen er bygget over romanen “The Haunting of Toby Jugg” fra 1948, som er skrevet af Dennis Wheatley. Historien handler om en britisk pilot (Pattinson) forsøger at komme sig over sine oplevelser fra den sidste fase af 2. Verdenskrig, hvor han var med til bombningen af Tyskland.
Filmen er en mørk og melankolsk tv-film, der blev vist på BBC. Siden da er den udkommet på DVD, men den er endnu ikke kommet til Danmark.
Robert Pattinson medvirkede i endnu en tv-film i 2007. Det drejer sig om filmen ‘The Bad Mother’s Handbook’, der desværre heller ikke er kommet til Danmark. Det hænger sammen med, at det er forholdsvis sjældent, at tv-film fra udlandet kommer til Danmark. Pattinson spiller dog en mindre rolle i denne film som lidt af en nørd, der bliver venner med en af de unge mødre, filmen handler om.

Robert Pattinson fik sit helt store gennembrud i 2008! Det endte virkelig med at blive hans år.

Han fik sin første hovedrolle på det store biograflærred. Det var i filmen “How To Be”, hvor han spiller hovedrollen som den unge fyr Art, der har svært ved at finde sig selv. Art spiller guitar og forsøger at skabe en karriere inden for musikken, men han er bare ikke særlig dygtig. Efter en række musikalske nederlag, slår hans kæreste op med ham, og han bliver nødt til at flytte hjem til sine forældre. Han bruger alle sine penge på en terapeut, der kan hjælpe ham med at få styr på sit liv igen og finde sig selv. Han arbejder hårdt for at opnå resultater med musikken og få et bedre forhold til sine forældre.

Robert Pattinson vandt prisen for bedste mandlige hovedrolle til Strasbourg International Film Festival 2008. Derudover er filmen blevet vist ved adskillige andre filmfestivaler, hvor den har fået positiv og rosende omtale.
Filmen er instrueret og skrevet af Oliver Irving. På soundtracket medvirker Pattinson med hele tre numre, og der er rig mulighed for at opleve ham synge og spille guitar gennem filmen.
Desværre er denne film heller ikke kommet til Danmark endnu, men det til gengæld er det slet ikke umuligt, at vi vil få den at se inden så længe.

Twilight

Twilight

Robert Pattinson blev for alvor en stjerne, der rakte ud efter stjernerne, da han fik rollen som vampyren Edward Cullen. Vampyren, der ikke brænder op i solen, men glimter som en diamant. Vampyren, der er ‘vegetar’ og ikke lever af menneskeblod. Vampyren, der bliver forelsket i en menneskepige og må kæmpe for ikke at stikke tænderne i hende.
Ved MTV Movie Awards 2009 blev filmen nomineret i hele seks kategorier, hvor både Robert Pattinson og Taylor Lautner blev nomineret som ‘Breaktrough Male’ – mandlige gennembrud, hvor Pattinson løb med prisen. Derudover vandt den også prisen som årets film. Det magiske kys, der forener Bella(Kirsten Stewart) og Edward vandt også som årets kys.
Derudover vandt Robert Pattinson også prisen som ‘Breaktrough Male’ fra den amerikanske kanal Bravo. Fra Teen Choice Awards vandt han også prisen som bedste skuespiller i en drama-film. Han vandt desuden også prisen for bedste skuespiller i en fantasy film fra Scream Awards.

New MoonAltså er der slet ingen tvivl om, at Robert Pattinson med ‘Twilight’ for alvor er slået igennem som skuespiller – og ikke længere kun i England, men på et internationalt plan!

Fortsættelsen ‘New Moon’ slog næsten med det samme en del rekorder; den største midnatsvisning nogensinde og den største premieredag. Den slog ikke rekorden som største åbningsweekend, men den formåede at komme helt op på en 3. plads med en indtjening på 141 mio. dollars.

{linkr:related;keywords:Robert Pattinson;limit:5;title:Relaterede artikler}

Smid en kommentar