Ritualet – En skizofren film

Det unge håb
Michael Novack(Colin O’Donoghue) er vokset op med en bedemand som far(Rutger Hauer), for sådan er det i hans familie. Enten bliver man bedemand eller også bliver man præst, og efter nøje overvejelse vælger Michael det sidste. Han klarer sig glimrende på hans studie, og får topkarakterer i alt andet end teologi. Alligevel er han i tvivl om hvorvidt det er hans kald at blive præst, da han langt fra er sikker i sin tro.

Da hans uddannelse nærmer sig sin afslutning beslutter han sig for at springe fra, og ikke aflægge præsteløftet. En beslutning hans underviser ikke er tilfreds med. Han beder Michael tage til Vatikanet i Rom, hvor han skal studere eksorcisme. Michael er tøvende, men dels på grund af nysgerrigheden og dels på grund af økonomiske trusler siger han ja. Når alt kommer til alt, så lyder to måneder i Rom slet ikke så dårligt.

Realist, ateist eller tvivler?
Det skal dog vise sig at blive to måneder, der vil rykke ved hans tro i mere end en retning. Han er mere end almindelig skeptisk overfor hele begrebet eksorcisme, og er overbevist om at der ofte er mere brug for en psykolog end en præst. Da han bliver henvist til den erfarne Fader Lucas(Anthony Hopkins) ser han dog ting, han ikke kan forklare med rationalisering eller videnskabelig psykologi.

Fader Lucas forklarer ham om de mange fordomme og fejlfortolkede holdninger til eksorcisme, hvor det hele er drejende hoveder og en ånd der forlader kroppen med et sæt. En eksorcisme kan som Lucas forklarer tage måneder eller år, lidt ligesom en psykologisk behandling. Jo mere Michael ser, jo mere rammer tvivlen ham. Og hvad er egentlig virkelighed og hvad skal han tro på?

Genreforvirring
Filmens helt store problem er, at man ikke rigtig ved hvad det er for en genre. Filmen tager forklædning som en gyser, og har da også mange af de velkendte elementer. Langt hen ad vejen er filmen dog langt mere et drama, om at leve op til forventningernes pres og om hvorvidt der er nu er en gud i det høje og en djævel i det lave.

At den prøver så meget på begge niveauer, betyder desværre også at den ikke rigtig lykkes på nogen af dem. Bortset fra et par enkelte chok er der ikke meget gyser over filmen. Desuden påkalder filmen sig at være baseret på sande begivenheder, og skriver i slutningen hvad der er blevet af filmens personer. Efterfølgende står der dog også i rulleteksterne, at alle personer er fiktive – endnu et tegn på at filmen ikke helt ved hvad den vil. Det eneste faktuelle er nok at Vatikanet underviser i eksorcisme. Den katolske højborg har da sikkert heller ikke meget imod The Rite, da denne er ganske uskadelig. Den sætter ikke de store spørgsmål ved noget som helst.

Alt sammen er det pakket ind i den ene kliché efter den anden. Alle referencer til gud, biblen, djævle og dæmoner er set før. Det er der som sådan ikke noget galt med, problemet er, at det alt sammen er set bedre før. I løbet af de sidste år er der kommet de ganske hæderlige The Exorcism of Emily Rose og The Last Exorcism der begge er The Rite overlegne i troværdighed og gys. Hvis man virkelig vil se en film er der dog stadig ikke nogen der slår William Friedkin’s Exorcist fra 1973.

Anthony Hopkins er som altid solid, selvom det ikke ligefrem er hans livs bedste rolle. Colin O’Donoghue er rimelig anonym, og mangler en god portion pondus for, at for alvor blive troværdig i rollen som præsten. Der er ikke den store forskel i hans udtryk om han kigger på en McDonalds eller han uddriver en dæmon. Det er dog dejligt at se Rutger Hauer i en Hollywood produktion igen, også selvom det er en ganske lille rolle.

 

Smid en kommentar