The Revenant og The Martian blev de store Golden Globe vindere

I nat blev der uddelt Golden Globe priser, der sammen med Oscar statuetterne er de mest eftertragtede. Samtidig er de også ofte et pejlemærke for hvordan det kommer til at gå til Oscar uddelingen i næste måned.

Derfor tyder det også på, at det bliver et opgør mellem Alejandro González Iñárritu’s The Revenant med Leonardo DiCaprio i hovedrollen og Ridley Scott’s The Martin med Matt Damon i hovedrollen.

Det blev nemlig de to film, der blev de helt store vindere ved nattens uddeling. Leonardo DiCaprio vandt for bedste hovedrolle i et drama, mens Matt Damon vandt for bedste hovedrolle i en komedie/musical (ja, de har besynderlige former for kategorisering).

Begge film vandt for bedste film i de to respektive kategorier, men det var Alejandro González Iñárritu der vandt for bedste instruktion, hvilket indikerer, at den står en smule stærkere i forhold til The Martian.

The Martian har kunne ses i de danske biografer, mens The Revenant har premiere om ganske kort tid, og mon ikke 2016 bliver året, hvor Leonardo DiCaprio langt om længe får den Oscar, som hele verden mener han har fortjent i så mange år.

Smid en kommentar