RESHOOT: 40% af Rogue One: A Star Wars Story skal laves om

Den kommende Star Wars film, Rogue One, er i alle mulige former for problemer for tiden.

For et par dage siden kom det frem at filmen skulle have genoptaget nogle scener, hvilket dog hurtigt blev forklaret med at de nye optagelser blot var for at tilføje en overraskende skuespiller-cameo til filmen (uuhh!)

Men nu er der så kommet en lidt anden historie frem.

I følge Making Star Wars var det ikke bare en cameo som skulle tilføjes til filmen; hele 40% af filmen skal genoptages (reshootes).

Rogue One har nu påbegyndt sin i alt seks uger lange genoptagelse af scener med 32 forskellige sets som skal genskabes. Held og lykke siger vi bare! Manuskriptforfatteren, Christopher McQuarrie, er også blevet indkaldt til assistance for at ‘redde historien’. Det var også meningen at J. J. Abrams skulle have hjulpet til, men Abrams har definitivt meldt sig ud af Star Wars franchisen, så han ville ikke involveres i projektet.

Det helt store problem med Rogue One, skulle efter sigende være at den var for meget ‘krigsfilm’ og havde for lidt ‘Star Wars humor’. Derfor passede filmen ikke sammen med det univers som blev tegnet i The Force Awakens og tidligere film indenfor franchisen. Hvorvidt dette er instruktøren, Gareth Edwards, skyld eller ej, vides ikke, men Disney er i hvert fald ikke tilfredse.

40% reshoots lyder virkelig som en kæmpe opgave især når man også tager postproduktion i betragtning og alle de andre ting som skal være i orden inden filmen får premiere d. 14. december 2016.

Vi håber bare at resultatet ikke lider under den turbulente produktion.

Læs også: Rogue One: A Star Wars Story trailer

via GIPHY

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar