Rekordår for dansk film

Det er især de to store historiske dramaer Hvidstensgruppen og En Kongelig Affære, der har sørget for at året er kommet så godt fra start som det er tilfældet. Det viser endnu en gang også behovet for få store succeser.

De to film har nemlig solgt henholdsvis ca. 700.000 og 430.000 billetter. Lidt hurtig hovedregning viser således, at de to film alene står for mere end 1,1 millioner billetter. Og det betyder altså at året er kommet fra start på bedste vis i mere end 10 år.

I de kommende måneder kommer der flere danske film, der kan være med til gøre året endnu bedre billetmæssigt. I morgen har Over Kanten med Jonatan Spang og Christiane Schaumburg-Müller eksempelvis premiere.

Udover den, er der dog ikke voldsomt mange oplagte succeser på vej i en nær fremtid. Umiddelbart skal vi helt hen til efteråret inden der kommer en regulær publikumsmagnet, hvor der den næste Far til Fire får premiere. Så måske er det meget godt, at året er kommet så godt fra start som det nu en gang er tilfældet.

kilde: nordisk film

{linkr:related;keywords:kongelig;limit:5;title:Relaterede artikler}

Smid en kommentar