Oscar 2014 – overblik over bedste film

 

Igen i år er der tale om et meget stærkt felt, og igen i år er det ni film der er nomineret. Som det ofte er, så er der et par gigantiske kassesucceser imellem der har indspillet flere hundrede millioner dollars, og så er der så små og mere kunstneriske film uden store budgetter. Vi har lavet en lille gennemgang, så du hurtigt kan få et overblik over de film der er nomineret, og samtidig giver vi vores bud på de oplagte storfavoritter til at hjemtage filmen.

12 Years a Slave

Vi kan lige så godt starte med favoritten over dem alle. Steve McQueens mesterværk 12 Years a Slave. Den barske film om den sorte Solomon der bliver bortført og solgt som slave, og må leve sådan i 12 år, har høstet strålende anmeldelser. Den er en af sidste års bedste anmeldte film i USA, og har fået intet mindre end 9 nomineringer i år. Filmen vandt desuden en Golden Globe for bedste drama, hvilket automatisk placerer den som storfavorit til at vinde – og det ville bestemt heller ikke være ufortjent. Chiwetel Eijofor der spiller hovedrollen i filmen, ligger desuden lunt i svinget til at vinde for bedste mandlige hovedrolle.

12-years-a-slave

Gravity

På forhånd var der måske ikke mange, der havde voldsomt høje tanker om Gravity. En film der forgår udelukkende i rummet, og ikke har den store historie.  Filmen har allerede vundet flere priser, men der er nok ikke den store chance for, at den vinder en Oscar for bedste film. Der er til gengæld ikke den store tvivl om, at Alfonso Cuarón løber med statuetten for bedste instruktion. Han har allerede en Golden Globe og en Directors Guild Awards hvilket plejer at være lig med en Oscar.

gravity-movie-review-sandra-bullock-shiop

Dallas Buyers Club

For en håndfuld år siden, lå det ikke i kortene at Matthew McConaughey skulle blive nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrollen i et drama om om en AIDS ramt rodeocowboy, elektriker og plattenslager. Det stod heller ikke i kortene at han skulle tabe sig 20 kg og smide den overkrop, som han ellers er blevet berømt og elsket for i alverdens romantiske komedier. Dallas Buyers Club er en fremragende og meget medrivende og rørende film om at være magtesløs og tabt i systemet, men ikke give op. Der er nok ikke store chancer for at den løber med sejren, men der kunne meget vel være priser til både Matthew McConaughey og Jared Leto for deres fabelagtige præstationer.

maxresdefault (32)

American Hustle

De sidste par film David O. Russell har instrueret og skrevet er blevet anmelderroste hits, og har fået talrige Oscar nomineringer. Det var tilfældet med The Fighter og Silver Linings Playbook, hvor begge films skuespillere fik statuetter, men hvor der ikke var nogen til selve filmen. Meget tyder på, at i år kunne blive en gentagelse. American Hustle der handler om svindleren Irving (Christian Bale), som begynder at hjælpe FBI agenten Richie (Bradley Cooper) er en solid film, men den er ikke stærkt nok til at vinde hovedprisen i år – dertil er konkurrencen for stor. Der kunne dog godt være til eksempelvis Amy Adams, der er også mere eller mindre har været nomineret fem år i træk.

american-hustle_2756552b

The Wolf of Wall Street

Martin Scorsese’s fremragende og farvestrålende film The Wolf of Wall Street med Leonardo DiCaprio i hovedrollen som Jordan Belfort, der er smart på Wall Street og tjener millioner sammen med sin makker Donnie Azoff (Jonah Hill), han er dog også lidt for smart, og bruger metoder der både er i gråzonen, og langt på den forkerte siden af lovens grænser. Filmen er målt på solgte billetter, den største Scorsese succes i Danmark nogensinde, og er helt igennem en fremragende film. Den tenderer dog også lidt den komiske side, hvilket sjældent ses i den film Oscar akademiet vælger, skal udnæves. Men den er bestemt ikke uden chancer.

The Wolf of Wall Street

Captain Phillips

Paul Greengrass’s uhyggelig virkelighedstro Captain Phillips der er baseret på den sande historie om Mærsk Kaptajnen Richard Phillips, hvis båd bliver angrebet af pirater og overtaget, som det første amerikanske handelsskib i mere end 200 år. Det er en barsk film, med en fænomenal Tom Hanks i hovedrollen, der fuldt fortjent er nomineret til en Oscar for sin præstation. Filmen er en af de største favoritter, blandt outsiderne, til at have en chance for at tage prisen med hjem, det er dog mere Tom Hanks der driver filmen frem, end det er filmen i sig selv.

Tom Hanks stars in Columbia Pictures' "Captain Phillips."

Her

Her eller Hende som den hedder på dansk er uden tvivl den største outsider til prisen i år. Filmen der har Joaquin Phoenix i hovedrollen, handler om den enlige forfatter Theodore, der lever af at skrive kærestebreve, men selv er dybt ulykkelig. I hvert fald ind til han installerer et nyt intelligent styresystem på sin computer, der viser sig at opfylde de fleste af hans behov. Spike Jonze har skrevet og instrueret filmen, der dog ikke har været nogen voldsom økonomiske succes, og der er heller ikke meget der tyder på, at den kan gå hele vejen.

HER

Nebraska

Alexander Payne, er tidligere har stået bag fremragende film som About Schmidt, Sideways og The Descendants er tilbage med endnu en hjertevarm fortælling. Denne gang om Woody Grant (Bruce Dern), der vil rejse fra Montana til Nebraska, da ha har fået et brev om at han har vundet en million dollars. Selvom sønnen er overbevist om at det er et fup brev, lader han sig modvilligt indvillige i at være chauffør for sin lettere alkoholiserede og lettere senile far. Bruce Dern leverer en Oscar værdig præstation, og er da også nomineret for den, og selvom den sagtens kunne fortjene hovedprisen er det meget tvivlsomt, at det sker.

This image released by Paramount Pictures shows Bruce Dern as Woody Grant, left, and Will Forte as David Grant in a scene from the film "Nebraska," about a booze-addled father who makes to Nebraska with his estranged son in order to claim a million dollar Mega Sweepstakes Marketing prize. (AP Photo/Paramount Pictures) ORG XMIT: NYET157

Philomena

Stephen Frears (The Queen, High Fidelity), har instrueret filmen, der handler om den irske teenager Philomena, der bringer skam over familien, da hun i starten af 50’erne bliver gravid i en meget ung alder. Hun føder barnet, men han bliver taget fra hende og bragt til USA, og hele sit voksne liv har hun forsøgt at finde ham uden held. Den historie falder journalisten Martin over, og sammen indleder de jagten på sønnen, der altså nu bor i USA. Judi Dench spiller Philomena, der som vanen tro, har kastet en Oscar nominering af til hende.

film-philomena-e1385664855549

Smid en kommentar