Oscar 2010: Bedste kvindelige hovedrolle

Skuespiller: Sandra Bullock

Film: The Blind Side

Oscar historie: Første nominering

Andre priser for rollen: Golden Globe, Screen Actors Guild,

Ca. Odds: 1,7
2009 var i den grad stået i Sandra Bullocks tegn. Først medvirkede hun i The Proposal der blev et langt større hit end forventet og så kom denne The Blind Side, der har taget USA med storm og omsat for mere end 230 millioner dollars. Dermed satte Bullock endda rekord, da en komedie med en kvindelig hovedrolle aldrig før har omsat for mere end 200 millioner dollars. Inden denne nominering har Bullock aldrig vundet nogen af de helt store priser, men har dog flere gange være nomineret til Razzies. Efter hendes triumf ved Golden Globe og SAG er der meget der tyder på at vinderen i år bliver en debutant.

Skuespiller: Meryl Streep

Film: Julie & Julia

Oscar historie: 16 nomineringer, 2 vundet

Andre priser for rollen: Golden Globe

Ca. Odds: 2,6
Man kan næsten ikke nævne Oscar uden samtidig at nævne Meryl Streep. Hun er uden sammenligning den skuespiller med flest nomineringer. Dette er hendes 16. og hvis man kigger lidt længere nede af listen finder med Kathrine Hepburn og Jack Nicholson der begge er noteret for 12. Nicholson har dog vundet tre og Hepburn 4. Meryl Streep vil altid være blandt favoritterne til at vinde, men i år bliver hun dog overgået af Sandra Bullock.

Skuespiller: Carey Mulligan

Film: An Education

Oscar historie: Første nominering

Andre priser for rollen: Toronto Film Festival

Ca. Odds: 7
Det lykkedes ikke for Lone Scherfig at blive nomineret som bedste instruktør, men filmen An Education fik en nominering som bedste film, og den kvindelige hovedrolle Carey Mulligan er nomineret som bedste hovedrolle, så noget har hun i hvert fald gjort rigtigt. Den engelske skuespiller er 24 år og har blot lavet film de sidste 5 år. I øjeblikket danner hun efter sigende par med Shia LeBeouf, så det kan være han alligevel får lov til at komme med til den store fest. Hun er samtidig den yngste nominerede skuespillerinde i år.

Skuespiller: Gabourey Sidibe

Film: Precious

Oscar historie: Første nomonering

Andre priser for rollen: Ingen nævneværdige

Ca. Odds: 15
I Precious skal Sidibe forestille at være 16 år, hvilket er ti år yngre end hun rent faktisk er. Den 26 år gamle skuespiller har fået en debut de færreste kun tør drømme om. Precious er hendes første film, og for den er hun altså nomineret til en Oscar. Der er nok ikke den store tvivl om at hun ikke får problemer med at finde arbejde de næste mange år. Hun spås små outsider chancer, men favoritværdigheden er hun dog langt fra.

Skuespiller: Helen Mirren

Film: The Last Station

Oscar historie: 4 nomineringer, 1 vundet

Andre priser for rollen: Ingen nævneværdige

Ca. Odds: 50
Helen Mirren er en af de skuespillere der bare er blevet bedre og bedre med årene, hun har lavet film siden 60érne, alle hendes Oscar nomineringer findes dog inden for de sidste 15 år. Mange vil nok i sær huske hende for hende rolle i The Queen, der uden tvivl var hendes livs rolle og også fuldt fortjent gav hende en Oscar. Det skal efter alt at dømme ikke forvente i år.

Feltet i år består altså at hele tre mulige debutanter, og to tidligere vindere. Sandra Bullock er som nævnt storfavorit til at vinde efter hendes triumfer ved Golden Globe og SAG. Dog skal man huske på at disse er amerikanske priser, og at The Blind Side er meget amerikansk om football osv. Der er mere end 5800 der stemmer om vinderne og det er langt fra alle dem der er amerikanere.


kilde: imdb.com – odds er taget fra ladbrokes og vil uden tvivl være anderledes andre steder.


{linkr:related;keywords:oscar 2010;limit:5;title:Relaterede artikler}


Smid en kommentar