Operation Valkyrie

Og der er mange der har den samme holdning, forskellen er bare hvor åbenlyst de giver den til kende. Sammen med en gruppe politikere og højstående officerer planlægger Stauffenberg hvordan Tyskland kan blive befriet fra Hitler, en plan der i sidste ende betyder at Hitler må dræbes. Efter Hitler er dræbt skal de iværksætte operation valkyrie, en beredskabsplan der skal sikre regeringen i tilfælde af Hitlers død. De vil dog lave om på planen, så den kan vælte regeringen fremfor at bevarer den.

Nu er filmen baseret på virkelige hændelser, derfor kommer det naturligvis heller ikke som nogen hemmelighed at planen og Operation Valkyrie ikke lykkedes, da Hitler som bekendt døde ved sin egen hånd. Det ændrer dog ikke på at filmen har et højt spændingsniveau, hvor man gennem de små to timer føler sig jævnt godt underholdt af Tom Cruise, Bill Nighy, Kenneth Branagh, Eddie Izzard og Bryan Singers glimrende instruktion. Historien om Oberst Claus von Stauffenberg er ikke den mest fortalte historie fra krigstiden og derfor vil handlingen også være ny for de fleste, hvilket gør at de kan slippe afsted med at bevare spændingen filmen igennem.

Tom Cruise spiller rollen som tysk heroisk idealistisk officer som det skal gøres, han er overbevisende i alle karakterens facetter, nu skal det så også siges at der desværre bliver gået meget lidt i dybden med Stauffenbergs personlighed. For min skyld kunne filmen godt have været en halv time mere hvis det havde betydet at man var kommet lidt længere end på livet af Stauffenberg. Det kan være svært at følge hans tankegang og handlinger når man dybest set ikke ved hvorfor han har det sådan, men lad nu det ligge. Filmen er fyldt med glimrende skuespillere i større og mindre biroller, dog er David Bambers portræt af Adolf Hitler ikke voldsomt overbevisende, og ikke lysår i nærheden af Bruno Ganz’s præstation i Der Untergang.

Det kan dog givetvist også være svært at spille en overbevisende Hitler, når det skal gøres på engelsk. Filmen starter ud med at Stauffenberg skriver et brev der bliver læst på tysk, undervejs slår sproget dog også i engelsk for at signalerer at det altså er sproget der vil blive brugt i filmen.

Filmen er et rigtig godt stykke håndværk, sceneriet i filmen er yderst troværdig. Meget af filmen er da også optaget i Tyskland og Berlin, så det burde det vel også være. Skuespillerne er gode, manuskriptet nogenlunde, dog med mangler i persongalleriet, alligevel formår filmen aldrig at blive helt så medrivende som man kunne håbe, den er spændende men ikke nervepirrende spændende, den er underholdende, men ikke så man glemmer tid og sted.

Køb Operation Valkyrie på dvd her

Køb Operation Valkyrie på blu-ray her

Læs flere film anmeldelser

Smid en kommentar