Ny trailer til The Office spinoff film

Chefen med de fedeste dansemoves og det største ego har fået sin egen spinoff-film.

Ricky Gervais træder endnu engang i karakter som verdens mest akavede chef, David Brent, som han spillede i begge sæsoner af den britiske tv-serie The Office. Brent har fået sin helt egen film at boltre sig i men denne gang er han rykket ud af kontormiljøet (sådan næsten da) og på en eksistentiel rejse som musiker.

I Life on the Road følger vi den egocentriske eks-chef i hans forsøg på at slå igennem som rockmusiker med sit band Foregone Conclusion, som han naturligvis har investeret hele sin pension i. Noget siger os dog at overgangen fra kontorchef til rockstjerne ikke kommer til at gå helt så glat for sig og vi kan nok forvente en række tåkrummende, akavede situationer når Brent rammer det store lærred.

Meet_the_cast_of_David_Brent_film_Life_on_the_Road

Gervais er både instruktør og hovedrolleindehaver på filmen som udkommer d. 18. august 2016.

Du kan se traileren til filmen her:

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar