Ny trailer til The Lion King

Som de fleste nok er klar over, så er der en ny udgave på vej af en af Disneys absolut mest elskede klassikere Løvernes Konge. Denne gang er der dog ikke tale om en tegnefilm, men en “live-action” udgave, i den forstand at det hele er lavet i CG animation. Det ser mildest talt imponerende ud, og den ser ud til at blive en stor oplevelse i biograferne.

Tidligere på året kom der en trailer til filmen, og nu er endnu en kommet, og denne gang er det med stemmer. Det er skuespillere som Donald Glover (Simba), Seth Rogen (Pumba), Billy Eichner (Timon), Chiwetel Ejiofor (Scar), Beyoncé (Nala). Der er dog også en genganger fra den originale udgave fra 1994, det er nemlig endnu en gang James Earl Jones der leverer stemmen til Mufasa.

The Lion King har premiere til juli.

Smid en kommentar