Ny Ghostbuster kun med kvinder

Planerne om filmen er dog ikke blevet droppet af den grund, men i et godt stykke tid har det været svært at finde hoved og hale i de mange rygter om remake, efterfølgere, reboots, og hvad der ellers har været tale om.

Nu lader det dog til, at der er ved at være styr på tingene, men det er ikke helt som de fleste nok forventede. Det ser nemlig ud til, at det bliver Paul Feig, der sal instruere filmen.

Inden for de senere år har Paul Feig haft stor succes med Bridesmaids og The Heat, der begge udelukkende har kvindelige hovedroller, og det lader til at han vil føre dette med over i Ghostbusters universet, således at den tredje film bliver lutter kvinder.

Han har også allieret sig med Katie Pippold, som skal være med til at skrive filmen, ligesom hun var det med Paul Feig. Det skal nok blive underholdende, men det lader til, at den kommer til at være et godt stykke væk fra de originale film. Hvordan filmenes fans vil tage imod dette, vil tiden vise.

Hvem der skal medvirke vides endnu ikke, men på hans tre seneste film Bridesmaids, The Heat og den kommende Spy har Melissa McCarthy medvirket, så hun er i hvert fald nok et godt bud.

Det vides endnu ikke hvornår den får premiere, men det bliver givetvis først i 2016, da Pal Feig allerede er i gang med arbejdet på to film.

Smid en kommentar