Ny animeret Garfield film på vej

Alcon Entertainment har sikret sig rettigheder til et kommende Garfield projekt som eftersigende bliver udført som 100% animation.

Dette annoncerede Alcons stifterne Broderick Johnson og Andrew Kosove i mandags. Virksomheden købte rettighederne til filmen af Garfield-skaberen, Jim Davis, som kommer til at være executive producer på projektet.

Der skal efter sigende være tale om starten på en ny animeret Garfield franchise som vil udkomme gennem Warner Bros.

Kosove og Johnson sagde: “Jim Davis kreation har været en international sensation for alle aldre i årtier, og vi glæder os til at bringe en ny animeret Garfield film til det store lærred”.

Det er John Cohen, produceren bag Grusomme Mig og den aktuelle Angry Birds film, samt Steven P. Wegner som vil producere den nye Garfield sammen med Johnson og Kosove.

“Jeg har været så imponeret over kvaliteten af den animation og historiefortælling som er kommet ud af Hollywood på det seneste” sagde Davis, “jeg kan næsten ikke vente med at starte produktionen med det fantastiske hold som Alcon har samlet.”

Fox filmen Garfield: The Movie udkom i 2004 og var instrueret af Peter Hewitt med Bill Murray som stemmen bag den animerede kat. Filmen indtjente over 200 millioner dollars på verdensplan, så mon ikke at den nye film også har et publikum derude.

via GIPHY

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar