Nattens dæmoner – Muligvis årets horror

Familien Perron, bestående af Carolyn Perron (Lili Taylor), Roger Perron (Ron Livingston) og deres fem døtre, er netop flyttet ind, i deres nye idylliske hus på landet. Der går dog ikke længe, før idyllen ligger sig, og der begynder at ske mystiske ting i huset. Moderen Carolyn begynder at få store blå mærker over hele kroppen, urene i hele huset stopper alle kl 3.07 om natten, døtrene oplever de er blevet hevet i benet i løbet af natten, og den mindste af dem har fundet en mystisk spilledåse, der tilsyneladende har tilhørt en afdød dreng, som viser sig i ny og næ. Den skræmte familie ser derfor ikke nogen anden mulighed, end at opsøge nogen med speciale inden for det paranormale.

Ed (Patrick Wilson) og Lorraine (Vera Farmiga) Warren er et gift par, med hver deres speciale inden for det paranormale. Ed er specialist inden for dæmonologi, og Lorraine er clairvoyant, og hun kan derfor se ting som andre ikke kan. Det gifte par Warren rejser rundt i USA, hvor de giver foredrag om deres mest interessante cases, og det er her de to familier støder ind i hinanden. Carolyn beder parret om hjælp, og Ed og Lorraine går med til, at undersøge problemet nærmere. Selvom de begge hævder, at der som regel er en logisk forklaring, på mange af de problemer der synes overnaturlige, må de alligevel gøre sig klar til den helt store eksorcisme, da der ganske rigtig, foregår nogle overnaturlige ting i huset.

Nattens dæmoner benytter sig af sand spænding, gys og chok når det er bedst. Der er brugt minimalt brug af blod, ingen voldsomme scener hvor folk bliver revet i småstykker eller overdreven brug af dårlig CGI, til gøre et monster skræmmende. I stedet får du serveret en ordentlig portion gys, spænding og god håndfuld chok til at toppe det hele med. Nattens dæmoner har enkelte plothuller, men ikke noget der som sådan, gør noget for filmens plot i det lange løb, og filmen overall et pragteksemplar på en rigtig horror.

I modsætning til mange andre horrorfilm bruger Nattens dæmoner tid på at opbygge de enkelte personer og historien, og samtidig formår at skabe spænding i mens. Skuespillet er som det skal være, og lyden er helt fantastisk til at skabe spænding hele vejen igennem filmen.
Nattens dæmoner formår virkelig at skræmme, ved at gøre brug af det ukendte, som har en hel fantastisk effekt på filmen, hvor der virkelig bliver opbygget spænding, for så til sidst at afsløre det hele, og få det rundet godt af.

Et lille men ved Nattens dæmoner, er dog at filmen har lidt for mange overnaturlige elementer kørende gennem filmen. Med hekse, skumle dukker, dæmoner og eksorcisme bliver det hele en smule rodet. Filmen er dog uden tvivl, den bedste horror jeg har set i år, og kunne nemt gå hen, at blive den bedste i 2013, men året er ikke omme endnu, og Insidious 2 er lige på trapperne af selv samme instruktør James Wan. Men en værdi kandidat er det bestemt.

5stars

1 comment

Smid en kommentar