Nattens Dæmoner 2 – Solidt sommergys

James Wan har skrevet, produceret og instrueret dette nye kapitel i Nattens Dæmoner (The Conjuring) franchisen. Filmen omhandler et af de mest veldokumenterede paranormale efterforskninger nogensinde, Enfield Poltergeisten, som terroriserede en engelsk familie i slutningen af 1970’erne.

Historien
Vi møder endnu engang dæmonjægerparret Ed og Lorraine Warren som denne gang må rejse til London for at hjælpe familien Hodgson, som består af en enlig arbejderklasse mor der bor sammen med sine 4 børn i et slidt og tilsyneladende hjemsøgt hus. Det er særligt en af døtrene, Janet, som er plaget af den påtrængende og uhyggelige ånd, som får møbler til at flyve rundt i huset og truer med at gøre skade på familien hvis de ikke forlader huset.

MK2_2743.dng
Man ved at man er et godt par når ens slips og vest matcher hinanden

Genbrugt uhygge
Det første som man nok gerne vil vide om denne film, er om den er uhyggelig. Til dette kan jeg svare: ja. Man sidder flere gange og tænker “hvorfor gør de det her mod mig?!” mens man gemmer sig helt nede i biografsædet eller bag sine hænder, men man sidder også gennem et par scener og sukker “hvorfor gør de det her mod mig…?” For filmen er ganske vidst uhyggelig, men også tung på klichéer og genbrugt uhygge som delvist er taget fra den første Nattens Dæmoner film og fra Insidious franchisen.

Filmen forløber med næsten præcis de samme skræmmemidler som dens forgænger: en vippende stol som pludselig ikke vipper mere, creepy vintage legetøj der spiller musik, højlydte bank på soveværelsedøren om natten og børn som bliver trukket ud af deres senge af usynlige magter. Det er hvad man kan forvente af en Wan-film og det fungerer godt trods den manglende innovation, fordi man bare aldrig kan gå helt galt i byen med gode jumpscares og flyvende møbler. Wan ved tydeligvis hvad der har været succeselementerne i hans tidligere film, og han er ikke bange for at skrue helt op for både nye og brugte versioner af disse. Man kan godt sidde og savne nogle flere overraskelser hen ad vejen. Ikke i jumpscare-forstanden, men nærmere nogle elementer som man ikke tidligere har set i alle mulige andre gyserfilm.

MK1_0006.dng
Man kan aldrig få for mange kors

Hvad sker der for CGI-monsteret?
Wan har tidligere stået bag Nattens Dæmoner (2013), Saw (2004) samt Insidious-filmene. Den malaysisk-australske instruktør er blevet anerkendt indenfor gysergenren for sin brug af ‘gode gammeldags’ skræmmeteknikker som make-up, kreativ redigering og brug af musik til at skabe en uhyggelig stemning uden at bruge for mange computereffekter i sine film. Dette var også tydeligt i Nattens Dæmoner (2013) og Insidious (2010) som begge stort set var tømt for CGI og computeranimation, men i stedet kunne få timevis af uhygge ud af vippende stole, uventede spøgelser og højlydt banken på døre om natten.

Men i Nattens Dæmoner 2 hopper kæden af en eller anden uforklarlig grund af. Midt i filmen får vi pludselig serveret en uelegant CGI-kreation som på ingen måde hører hjemme i dette univers. Hvad sker der? Og hvorfor?! Dette overraskende brud med filmens univers og troværdighed er nærmest komisk dårligt og total unødvendig, eftersom den let kunne være blevet erstattet af en tynd mand i tung make-up (hvilket ikke ville have været uvant i en Wan-film). Det trækker altså en stjerne eller to ned, for hvor var det dog svært at komme ind i filmen igen efter sådan et CGI-flop.

MK1_4255.dng

For meget?
Der er så mange skurke at det næsten kunne være en Marvel-film. Vi har ‘the crooked man’; en uhyggelig skikkelse som kravler ud af mørket og jager børn med verdens mest irriterende sang. Vi har også en dæmonisk, Marilyn Manson lignende nonne som hjemsøger Ed og Lorraine, og slutteligt har vi ånden af en gnaven gammel mand som konstant insisterer på at Hodgson familien skal skride ud af ‘hans’ hjem og lænestol. Oven i alt dette får vi så også lige smidt Amityville morderen i ansigtet i starten af filmen og så er der selvfølgelig også alle de skeptiske kritikere af den paranormale efterforskning, som angriber Warren-parret med deres rationalitet og logiske tænkning. Man bliver tilsyneladende hverken populær hos de levende eller de døde når man har et job som Ed og Lorraine.

Denne film handler uden tvivl mere om Ed og Lorraines strabadser end om familierne de hjælper, og derfor får vi rigtig mange små historier med forskellige spøgelser og dæmoner. Spørgsmålet er bare om det bliver for meget? Jeg forstod ærlig talt ikke ‘the crooked man’ og hvad han laver i historien, så ham kunne jeg godt have undværet, men på den anden side så er der altså også noget fedt ved en gyserfilm som bare skruer volumen helt op og smider alt i puljen. Mere er mere i dette tilfælde; flere spøgelser, flere skræmmende børn og nonner – kom med det!

Ed og Lorraines datter er forresten blevet til Jennifer Connolly
Ed og Lorraines datter er forresten blevet til en ung Jennifer Connolly

Alt i alt…
Nattens Dæmoner 2 fik mig både til at hoppe af chok i biografsædet og rynke på næsen af de unødvendige klichéer og det grimme CGI monster. Men jeg må indrømme at jeg var uhyggelig godt underholdt hele vejen. Det er en film som bider over meget og satser alt. Der er ingen tvivl om at James Wan godt kunne bruge en intervention indenfor den nærmere fremtid, men for nu, vil jeg mene at Nattens Dæmoner 2 godt kan anbefales som en film der kan bringe lidt uhygge til sommeraftenen, men som desværre ikke er lige så effektivt overraskende og elegant udført som sin forgænger.

4stars

Nattens Dæmoner 2 har premiere i dag, d. 9. juni 2016.

Jane Valeur

Jane Valeur

Cand.mag i Film- og medievidenskab. Anmelder på Film-nyt.dk siden 2012 og medredaktør siden april 2016. Nørder alt indenfor film, tv og pop kultur.

Smid en kommentar