Modstand/Defiance

Instruktøren Edward Zwick har tidligere stået bag film som Traffic, Blood Diamond og I Am Sam, denne film har dog ikke sammen gennemslagskraft som flere af hans tidligere værker.
Filmen handler om jødeforfølgelsen under anden verdenskrig hvor de hviderussiske Bieskibrødre (Daniel Craig, Liev Schreiber og Jamie Bell), slipper fra de nazistiske bødler og flygter ud de omkringliggende skove.
Her samles de med andre jøder der ligeledes har haft held med at flygte. Gruppen bliver større og større, og magtforholdene i gruppen biiver gang på gang sat på prøve. Det ender med et opgør hvor Tuvia (Craig) og Zus (Schreiber) ender med at blive så uenige at de går hver til sit.
Historien er fantastisk, og på det personlige plan er der stor plads til udfoldelse i historien, desværre lykkedes det aldrig for filmen for alvor at blive medrivende. De medvirkendes mystiske polske-russiske-engelske accenter er et evigt irriterende element, hvis de snakker med russisk accent, hvorfor taler de så ikke bare russisk…..
Historien mangler dybde, og billedmæssigt er der heller ikke det helt store at komme efter.  Filmen har kostet mere end 250 millioner kroner at producere, og det kan til tider være svært at se hvor de penge er brugt..

Smid en kommentar