Metal Gear Solid film rykker nærmere

Nu er der så nyt om en anden og indenfor rammerne rimelig sammenlignelig film, nemlig en filmatisering af Metal Gear Solid, der ligesom Splinter Cell også har været undervejs i flere år.

I følge Deadline er Sony Pictures, der står bag filmen, nu i forhandlinger med Kings of Summer instruktøren Jordan Vogt-Roberts, som de ønsker skal sætte sig i instruktørstolen.

Det bliver Avi Arad, der er en af de absolutte topchefer hos Sony’a filmafdeling, der skal producere filmen, og det skulle angiveligt være ham, der mener at Vogt-Roberts er den rette mand, selvom han må beskrives som et relativ uskrevet blad.

Der er dog endnu mange ubekendte i forbindelse med filmen. Det vides eksempelvis ikke hvem der skal skrive manuskriptet, eller hvem der ska spille hovedrollen som Solid Snake, eller for den sags skyld hvornår det forventes at filmen skal have premiere.

[youtube id=”8nvoKys1vMs” width=”600″ height=”350″]

Smid en kommentar