Matrix 4 med Keanu Reeves er på vej

Det er nok de færreste der vil være uenige i, at The Matrix, der i år fejrer 20 års jubilæum, var en banebrydende og fremragende film. Der er nok også en del der vil være enige i, at efterfølgeren langt fra levede op til den første film. Den seneste i rækken havde  premiere i 2003, men nu er der nyt på vej. Matrix 4, ser nemlig ud til at være en realitet.

Her kunne man godt fristes til at tro, at der ville tale om en spin-off uden det originale cast. Det skulle dog ikke være tilfældet. I hvert fald forlyder det, at Keanu Reeves vender tilbage i rollen som Neo (en rolle der gav ham det helt helt store gennembrud og gjorde ham absurd rig).

Derudover skulle det også være sikkert, at Carrie-Ann Moss vender tilbage som Trinity. Laurence Fishburne (der spillede Morpheos i de tre første film) har også været nævnt som en ganganger, men er dog ikke bekræftet.

Lana Wachowski skal instruere filmen. Denne gang sidder hun dog alene i instruktørstolen, hvor hun til de tre første film havde hjælp af søsteren Lilly. Det er desuden også Lana Wachowski, der har skrevet manuskriptet til filmen sammen med Aleksander Hemon og David Mitchell, der begge er rimelig uprøvede på det helt store lærred.

Optagelserne til filmen, der endnu ikke har fået en titel eller en premieredato, begynder næste år. En premiere i 2021 virker derfor naturligvis som det oplagte.

Smid en kommentar