Mænd & Høns løsner op for lattermusklerne

Sådan begynder starten på alle gode eventyr, og hos instruktør Anders Thomas Jensens nye film Mænd & Høns er det præcis, hvordan historien folder sig ud. Ikke siden Adams æbler i 2005 har publikum været inviteret indenfor i Anders Thomas Jensens finurligt befolket univers, som på alle parametre er lige så voldlig og absurd-komisk, som hans tre foregående film; De grønne slagtere, Adams æbler og Blinkende lygter.

Anders Thomas Jensen har i Mænd & Høns skåret filmen i et tilnærmet eventyrsnit, hvor en voiceover-barnestemme indleder og afslutter fortællingen om de fem brødre og de genetisk modificeret høns. To af brødrene, Elias (Mads Mikkelsen) og Gabriel (David Dencik), mister deres far, som posthum på et overspillet VHS-bånd forklarer dem, at de begge er adopteret. Denne information vækker begejstring hos Gabriel, som ikke kan genkende sit slægtsbånd med den seksuelt forstyrret og grænseoverskridende Elias. Gabriel er fornuftens stemme af de to, og tillige underviser han på Københavns Universitet og har ligeledes udgivet en bog om det evigendelige eksistentielle spørgsmål – hvad er meningen med livet. Det korte videoklip af den nu afdøde adoptivfar, motiverer Gabriel til at undersøge forholdene om deres adoption og finder ud af, at deres rigtige far bor på en mindre isoleret ø, der tæller et par og 40 indbyggere.

Da Gabriel og Elias ankommer til øen, bliver de kørt op til sanatoriet, hvor Gregor (Nikolaj Lee Kaas) afviser Gabriels mulighed for at besøge faren, da han ligger syg. Herefter kommer Josef (Nicolas Bro) samt den halvpsykopatiske Franz (Søren Malling) stormende ud med en udstoppet, nærmere ubestemmelig stor fugl og Franz jager Gabriel fra gårdspladsen med fuglen svingende faretruende omkring sig. Hurtigt lærer Gabriel og Elias, at det er deres tre brødre, og de indleder derfor et nyt besøg på sanatoriet, nu bevæbnet med en kagerulle. Elias og hans brødre har vist ikke hørt om ikke-voldligt girafsprog, og en sketchagtigt, slåen med kagerulle, udstoppet dyr og støbejernsgryde-scene udspiller sig, lige indtil Gabriel mister førligheden i benene.

Den gode borgmester Flemming (Ole Thestrup) hjælper Gabriel indenfor i sanatoriet, der nu snarere fungerer som oste, hønse, grise, får og en enkelt tyr – opstaldning. I stedet for at finde retur til normalitetens fastland, må Gabriel hjælpeløs i kørestol forblive blandt sine intelligente, men dog højst mærkværdige, voldlige brødre. Planen er fortsat at mødes med faren, men ethvert initiativ Gabriel tager for at komme op til faderens gemakker, bliver lukket ned af den fugleslående Franz. Mystikken spreder sig om faderen, men også om de mange dyr på sanatoriet, særligt hønsene, som både har grisehoveder og klove. De tre brødres ustabile samlivsstruktur bliver under ledelse af Gabriel udfordret, og det betyder, at alle brødrene begynder at stille spørgsmålstegn ved deres samliv og fremtidsdrømme.

Det, som er så særligt ved Anders Thomas Jensens finurlige filmuniverser, er måden han angriber virkeligheden og søger forklaringer til menneskers handlemønstre og vilkår. Også i Mænd & Høns er der en umiddelbar solidaritet med de skæve karakter, som samtidig bliver udfordret af en fastforankret opfattelse af ’normalitet.’ Publikum må derfor indgå et kompromis med Anders Thomas Jensens virkelighedsbearbejdning i Mænd & Høns, for at hoppe med på forklaringen om de fem brødres uhyggelig baggrund såvel som deres mødres død i barselssengen. Mænd og Høns er ingen undtagelse, når det gælder absurde påfund og komiske replikker, alligevel vil jeg mene, at filmens karakterer ikke er så velfunderet, og det gør det svære for historien at bære. Ligeledes er Mads Mikkelsens rolle som Elias principielt set gentaget før, og selvom han på ingen måde gør det dårligt, så kunne det være spændende at se andre udfylde skoene.

Anders Thomas Jensen formår dog at bruge sort humor og absurde slåskampe til at skubbe ved vante forestillinger om, hvordan livet bør, skal eller kan leves. Tematisk arbejder Mænd & Høns med, hvad meningen er med livet. Svaret er, at på trods af hvilke udfordringer man er født med, er drømmen om at skabe sin egen familie og finde kærligheden den største drivkraft i livet – nåh, ja enten det eller ost. Desuden finder jeg det lige så afgørende, at Anders Thomas Jensen benytter sig af skæve karakterpersonligheder, fordi det viser en mangfoldighed i vores samfund, hvilket fx illustreres af Josefs geniale fortolkninger af biblen eller Franz’ forkærlighed for udstoppede fugle. Som altid efterlader Anders Thomas Jensens film en underlig blanding af kvalmende eftertænksomhed og underholdning, og jeg kunne ikke slippe tanken om, at også Mænd & Høns efterlader en besk eftersmag af Grete på tungen.

4stars

Smid en kommentar