Mad Max: Fury road blu-ray anmeldelse

Hovedpersonen hedder stadig Max, og instruktøren er stadig George Miller, og det kan man sagtens mærke, men at der er sket meget på 35 år i Hollywood bærer filmen i den grad også præg af.

I bund og grund (og her er der nok mange der vil være uenige), minder Mad Max: Fury Road lidt om Fast and Furious franchisen, hvor det hele er en lang biljagt, og hvor der ikke er så meget handling og historie, udover hvad der kunne stå på en serviet.

Mad Max: Fury Road er på mange måder en mesterlig action film med masser af underfundige detaljer, og med en masse scener der er helt eminente og burde kunne tage pusten fra de fleste. Det er en film der i den grad er bygget op omkring en univers, pg på mange måder fungerer den også, især hvis man er fan af de oprindelige film.

Men men men… i bund og grund er det en lang biljagt, hvor undertegnede i hvert fald havde mere end almindelig svært ved at fastholde interessen fra start til slut, for selvom den er imponerende og stilistisk lækker, så er den også uhyggelig gentagende, voldsomt forudsigelig og lidt anstrengende. Tom Hardy er en af mine yndlingsskuespillere, men hans evner kommer slet ikke til sin ret i en rolle, der mere eller mindre kunne have været spillet af hvem som helst.

Alt i alt så lever Mad Max slet ikke på til hypen, der er omkring filmen, og det er ikke nogen specielt ophidsende genoplivelse af franchisen, men det kan naturligvis nå at ændre sig til den kommende film.

3stars

Smid en kommentar