Lynyrd Skynyrd; Sweet Home Alabama live fra Loreley Festival 1996

Det skal med det samme siges at undertegnede går til gennemsynet af denne dvd med en masse fordomme, og finder desværre at disse fordomme som et minimum ikke bliver mindre efter at have set Lynyrd Skynyrd; Sweet Home Alabama. Lyden på dvd’en er rigtig skidt og det var ellers her at man kunne forvente lidt ”punch”. Stortrommen lyder mest af alt som en der slår på en tømt papæske Knorrs færdiglavede lasagne. Guitar lyden er nøjagtig som ungdomsskole bandets guitarists, der aldrig formåede at udvikle en egenrådig lyd: tynd og præget af, at trods pengene ikke længere er små, leder man stadig den lyd Epiphonen og Marshall kopiforstærkeren havde. Lynyrd Skynyrd formår på ingen måde at holde sig til den sydstatsrock lyd der ellers præger deres plader, og den første association er en tam omgang øvelokalelyd. Dette kan skyldes det før omtalte scenegulv som er ren cement, men det kan så undre at der ikke er lagt noget ud over dette for at bringe lyden til live.

Generelt er forsanger Johnny van Zant et af lyspunkterne på denne live dvd, ikke at han laver store ekstraordinære fraseringer, men han er bundsolid og viser at han mestre stilen til fulde, dette har dog tildens til at blive en smule kedeligt i længden, men det kan også være at undertegnedes ønske om at blive overrasket ind imellem spiller ind her. Især på sidste nummer, ”Free Bird” gør van Zant det fremragende og er lige ved at bryde stilen med minutiøse kærtegn for hver tone særligt i starten af nummeret. Johnny van Zant, som hører til de mange nye medlemmer i bandet efter seks medlemmers tragiske død ved et flystyrt i 1977. Johnny er den yngste bror til den afdøde forsanger Ronnie van Zant, som sammen med resten af det originale band hyldes på dvd’en ved at ekstramaterialet er en live optagelse af tre numre fra en koncert Lynyrd Skynyrd spillede i Hamburg i 1974, tre år inden flystyrtet.
Billy Powell, som er nærmest et originalt medlem af Lynyrd Skynyrd (kom med i 1972), gør det også fremragende på keyboard og har som nævnt en herlig autentisk lyd. Undervejs har han enkelte soloer hvor de tre guitarer holder op med at spille og han drilsk spiller op til bassist Leon Wilkeson (kom også med i 1972, men døde i 2001) og dette føles næsten som en lettelse. I det hele taget virker guitarene, på trods af stilens kredsen om en ”god gang spade”, utroligt irriterende for helhedsoplevelsen og uinteressante. Langt hoveddelen af ”røvballe” spaden som spilles, bliver leveret simultant af to af guitaristerne. Dette gør at både riff’s og soloer er komplet indstuderet og fuldkommen blottet for liv og dynamik. Selv den største klassisker af alle, Sweet Home Alabama, bliver spillet med største ligegyldighed.
Kameraarbejdet og klipningen på denne dvd er lavet af Eagle-Vision’ Terry Shand og Geoff Kempin. I sidste måned anmeldte vi på film-nyt.dk ”The Crusaders” live-dvd’en, som er produceret af samme team, og det er helt tydeligt. Kameraarbejdet er rimeligt statisk og klipningen virker mest som en omgang venstrehånds arbejde. Filmisk har den en værdi på lige omkring nul.

Den sceniske fremtræden, som f.eks. Gary Rossington med cowboyhat uden på langt fedtet pudel hår, bar, småfed (pænt sagt), mave under en lædervest og skindbukser med nitter, står i stærk kontrast til den konstante hyldest af syden med bomuldsarbejdende  slaver og hvide over-mennesker, og får det nærmest til at virke som et under at disse ”overmennesker” (her: forsanger Johnny van Zant) overhovedet er i stand til at udforme ord og ikke blot udstøde primale skrig og gryntende lyde. Man kunne tage det positive spin og være imponeret over dette…. Man kunne (som undertegnede) også lade være.