Lone Survivor – Stærkt cast stærk film

Nu er han så tilbage med Lone Survivor, og udover at være hans absolut mest virkelighedstro film, er det også uden sammenligning den stærkeste film med de bedste skuespilspræstationer. Ikke dermed sagt at det så også er den bedste film, for allerede fra start står det klart, at der er tale om et stykke velproduceret mere eller mindre propaganda, som den amerikanske hær helt sikkert ikke har været imod.

Operations Red Wings

I sommeren 2005 bliver Operation Red Wings skudt i gang i Afghanistan, hvor fire Navy SEAL soldater bliver sendt på en mission i de afghanske bjerge med det mål at dræbe en terrorist leder. Hvad det skulle have været en rutine ind-og-ud mission ender som en katastrofe, hvor USA mistede flere soldater på en gang, end de havde gjort siden 2. verdenskrig.

Filmen følger tæt den lille enhed af hårdkogte SEAL soldater Marcus (Mark Wahlberg), Michael (Taylor Kitsch), Danny (Emile Hirsh) og Matt (Ben Foster). Den følger deres liv på basen i dagen op til mission, så man når at opbygge et forhold til soldaterne og forstår deres situationer med familie osv. Der er mindst fokus som Marcus, som ellers ender som filmens absolutte hovedperson, hvilket er et fremragende træk af instruktøren Peter Berg. Der går dog ikke voldsomt længe af filmen, inden de bliver sendt ud på missionen, og her fra bliver den intenst.

Til at begynde med løber mission helt efter planen, de topprofessionelle soldater følger bogen, og får hurtigt visuel kontakt med målet, men så går det galt. De møder en lille gruppe fårehyrder, der sætter mission i fare. Der bliver voteret hvad de skal gøre, og ender med at lade dem slippe, hvilket får fatale konsekvenser for både mission og soldaternes liv i fare, da de nu bliver jaget vildt af afghanske soldater, uden mulighed for at komme i kontakt med basen.

Filmen er baseret på en sand historie, så det er ikke nogen hemmelighed hvordan det hele ender, og ud fra titlen Lone Survivor er det da heller ikke voldsomt besværligt at gætte sig til, i hvilken retning pilen peger for deres liv. Det handler altså som en matematisk eksamen ikke om resultatet, men hvordan man kommer frem til det. Og mellemregningerne i Lone Survivor er aldeles voldsomme.

Den indeholder en masse af de mest barske og voldsomme scener, der er vise i på film om krigens grimme ansigt. Scener hvor de fire soldater for fuld hammer vælter ned af bjergsider og bliver slået mere eller mindre på pindemad, for at finde ud af at deres forfølgere, stadig er lige bag ved dem. I bedste Call of Duty stil så er det dog ikke mere realistisk end at vores “helte” bliver skudt gang på gang, men kæmper sig vej videre frem, mens de onde modstandere dårligt skal strejfes for at falde til jorden.

Lone Survivor er som sådan ikke nogen fremragende film, den bliver for ensformig i længden og den ene skudduel overtager hele tiden den næste, så man næsten ikke når at stoppe op og trække vejret. Dermed mister man lidt koncentrationen i stedet for at få den skærpet. Men når det er sagt, så er den hamrende effektiv, med nogle af de vildeste og mest ekstreme scener undertegnede kan huske at have set inden for genren.

De fire hovedrolleindehavere er sublime og deres karakterer er yderst troværdige. Mark Wahlberg beviser endnu en gang, at han er en helt igennem fremragende skuespiller, noget han desværre ikke altid får lov til at vise, i det film han medvirker i. Han får lov til at skinne igennem og hans portræt af Marcus ville uden tvivl gøre en hver amerikansk patriot pokkers stolt.

Vi andre kan bare læne os tilbage og være vidner til en magtdemonstration fra Peter Berg, der viser at han virkelig ved, hvordan man sætter actionbrag sammen, at den så måske skulle have braget en anelse mindre, er en anden sag.

4stars

Smid en kommentar