Lionsgate klar til Saw 8

Den sjette Saw markerede et lavpunkt, da filmen kun indspillede 60 millioner dollars tilbage i 2009. Der var mange der troede, at det samtidig ville blive slutningen for franchisen.

Lionsgate forsøgte sig så sidste år med Saw 3D (der samtidig altså var den syvende film). Og selvom den med et budget på omkring 20 millioner uden sammenligning var den dyreste af filmen klarede den sig fint. Den endte med at indspille 133 millioner dollars i biograferne verden over, og det har altså givet dem blod på tanden for at fortsætte lidt endnu.

Egentlig havde de ellers sagt, at det nu var et afsluttet kapitel, men sådan forholder det sig altså måske alligevel ikke helt. I et interview med CNBC udtaler vice præsidenten for Lionsgate Michael Burns i hvert fald om muligheden for flere film “Det er jeg sikker på, i fremtiden en gang, vil du se Saw tilbage i biografen”

Der har tidligere gået rygter om, at de ville reboote franchisen og ikke lave en efterfølger. Burns havde dog ikke travlt med at fortælle om de eventuelle planer, og det står altså endnu hen i det uvisse.

kilde: worstpreviews.com

{linkr:related;keywords:saw 8;limit:5;title:Relaterede artikler}


Smid en kommentar