Labor Day – skuffende Reitman

I 2011 lavede han den lettere skuffende Young Adult og med Labor Day peger pilen desværre endnu længere nedad, for selvom Labor Day ikke er nogen dårlig film, så er den på ingen måde på niveau med hans bedste film. Han har endda selv skrevet manuskriptet til filmen, så der er ikke andre at skyde skylden på end ham selv. Det skulle da lige være bogen, der ligger til grundlag for filmen.

Josh Brolin spiller Frank, en undsluppen fange, der opsøger den unge knægt Henry (Gattlin Griffith) i en lille købmand. Han bruger drengen til at overtale (læs: tvinger), moderen Adele (Kate Winslet) til at tage Frank med ham til deres hus, hvor han vil holde lav profil, til han er stærk nok til at smutte videre. Frank er såret, da han er undsluppet i forbindelse med en operation.

Det viser sig dog hurtigt, at Frank er meget mere end bare en frygtelig morder, som han bliver fremstillet i medierne. Faktisk viser han sig at være mere end almindelig sympatisk. Han laver mad, hjælper til i huset med at lave lidt forfaldent arbejde, og tager sig lidt af både mor og søn. Siden Adele er blevet alene, har hun været skrøbelig, og finder hurtigt ud af, at hun har manglet mandligt selskab, da en søn naturligvis ikke kan opfylde de samme behov som en ægtemand.

Filmen foregår over Labor Day weekenden (deraf navnet naturligvis), og udspiller sig altså udelukkende over en forlænget weekend udover et par flashbacks i løbet af filmen, selvom det virker som om at Frank befinder sig i huset i ugevis. Labor Day er en ganske fornuftig lille film, men den falder desværre i fælden og og bliver til tider lige lovlig pladderromantisk, ligesom det hele slutter liiiige lovlig rosenrødt, hvilket bestemt ikke gavner helhedsindtrykket af filmen.

Så selvom Labor Day langt fra er nogen katastrofe, så er det meget skuffende, når værket kommer fra Jason Reitman, som er længder bedre end hans seneste produkt.

3stars

Smid en kommentar