Kvinden der forsvandt – et intelligent thrillerdrama

Som kontrast til ægteskabets tosomhed belyser filmen også individets motiver i et foruroligende mareridtsagtigt perspektiv. Det er instruktør David Fisher, som har stået bag filmatiseringen af Gillian Flynns bestseller af sammen navn, og hvis man tidligere har haft fornøjelsen af Fishers fortættede klaustrofobiske thrillers, Fight Club og Seven, ved man også, hvad godteposen indeholder i Kvinden der forsvandt.

Ægteparret Nick Dunne (Ben Affleck) og Amy Dunne (Rosamund Pike) lever et tilsyneladende idyllisk forstadsliv, hvor deres kat har sit eget ’barneværelse.’ Sammen med sin tvillingesøster ejer Nick en bar i byen, hvor han også om formiddagen den 5 juli befinder sig. Da han efterfølgende kommer hjem for at fejre Amy og hans fem års bryllupsdag, kan han ikke finde Amy. I stuen og køkkenet finder Nick tegn på indbrud. Politiet forholder sig straks til sagen som en bortførelse og allerede næste dag afholdes pressekonference for at appellere til vidner eller eventuelle gerningsmænd. På pressekonferencen får fotograferne Nick til at smile ved en poster af Amy, et smil der senere opildner nyhedsværter og seer til at tvivle på Nicks uskyld. Nicks vellidte og troværdige karakter bliver yderligere udfordret, da det fremgår, at han ønskede skilsmisse og tillige har haft en længerevarende affære med en tidligere studerende. Med til at bygge på Nicks skyldige adfærd, fortælles Amys version af deres samliv retrospektivt. Hendes ord kommer fra subjektive dagbogsnotater, som fremskriver en kvindelig offerposition. Dagbogsnoterne modsvarer forstadsidyllen, og i stedet opstår et spændingsfelt mellem Nicks tilsyneladende autenticitet og Amys ensomme nødråb. En årsag til, at Amy fremstår mere vellidt er hendes forældres udgivelser af børnebøgerne Amazing Amy, der er en drømmekarikering af virkelighedens Amy. Ved en udgivelse forklarer Amy, hvordan fiktionelle Amy altid udlever drømme før hende selv. Filmen hentyder da også til, at Amy snarere føler sig som en skygge ved siden af Amazing Amy, som ingen virkelig person kan leve op til. Netop denne tvetydige personfremstilling af Amy er tankevækkende, da filmen derved alluderer til forestillingen om flertydige selvidentiteter, der kolliderer med omverdenens imaginære krav.

Den suspence-eksplosive atmosfære i Kvinden der forsvandt bliver yderligere opbygget af fabulerende journalistjunkier, der gengiver egne versioner af de tragiske omstændigheder for et sensationslystent publikum. Fremstillingen af medierne er en af filmens interessante kvaliteter, for på trods af vores omfattende viden om mediernes gradbøjninger lever vi i en lykkelige tilbøjelighed til ukritisk at godtage, hvad vi får serveret. Igennem filmen overskrider medierne ubønhørligt grænserne mellem det offentlige kontra det private rum, og derved bliver Kvinden der forsvandt også en kommentering på den medievildfarelse samfundet lever i.

Kvinden der forsvandt er knivskarpt instrueret, og selvom der gennem filmen opstår et par uafklarede spørgsmål, fjerner det ikke fokus fra, at denne film må være et af årets bedste thrillers.

5stars

1 comment

Smid en kommentar