Klumpfisken – Lidt af en maveplasker.

I filmen får vi fortalt, hvordan klumpefisken kan finde på at svømme hurtigt op og tage sig et spring for så at lande med en maveplasker. Det samme gør Kesse i filmen. Han følger sin fars og farfars fodspor, som fisker i Hirtshals, men han er ikke en forretningsmand, så kvoter og regnskab gør det svært for ham at holde sig oven vande. Han har engang haft en kone, som kunne holde styr på sagerne, men hun har forladt ham, og nu presser banken Kesse til at finde en løsning på den økonomiske situation, han befinder sig i.

Løsningen er i Kesses øjnene at få flere kvoter, så han kan hive flere fisk i land. Ingen andre fiskere er dog villige til at sælge deres. Så da han kan få ekstra kvoter ved at have en biolog med om bord, griber han chancen. Kesse er dog kritisk, fordi forandring er ikke noget han kan lide, han stereotypen på en jyde. Desuden kan Kesse ikke fordrage biologer, de er jo bare akademikere, som har lært alt fra et skrivebord.

Biologen viser sig at være en frisk og åben københavnerkvinde, som hedder Gerd. Hun fanger straks Lars’ interesse, Lars er den unge fyr, som arbejder på Kesses lille kutter, og han er i øvrigt ret dameglad. Kesse vil dog ikke have nogen problemer, så Lars får forbud på at lægge an på Gerd, hun virker da heller ikke synderligt interesseret i den unge charmør. Forholdet mellem Kesse og Gerd starter ikke godt, men på kort tid ændrer det sig fuldstændigt, og der er nu lagt op til et trekantsdrama.

Alt ser altså ud til at gå godt for Kesse, men det viser sig, at de ekstra kvoter ikke er nok til at vende skuden for ham, de er ikke andet end en dråbe i havet, Kesse skal altså endnu en gang finde en løsning. Derfor tager han desperate midler i brug, og tyr til sortfiskeri. Men som klumpfisken, der hurtigt stiger op, og lander med et plask, gør Kesse ligeså. Både fiskeriet og kærligheden ender som et skibbrud for ham. Så i slutningen af filmen skal den ellers indesluttet Kesse starte på en frisk, og hvordan vil han så gøre det?

Filmens spændingskurve er lidt flad, og de fleste konflikter er nemme at forudse, det samme er deres løsninger. Sortfiskeri er bare ikke sindsoprivende nok til at gøre Klumpfisken til en interessant film. Den er hverken dramatisk nok til at være et rendyrket drama, eller sjov nok til at være en komedie. Konsekvensen er at filmen ender midt i ingenmandsland, hvor det det hele er lidt uinteressant.

Når en film arbejder med en så kendt opskrift som Klumpfisken gør, skal der tages chancer, ellers drukner den i forudsigelighed og middelmådighed. Der ligger dog et godt stykke håndværk bag filmen, og den skal nok finde en målgruppe bland dem, som bare ønsker en stille aften foran fjernsynet, for en biografbillet er den ikke helt værd.

3stars

Smid en kommentar